Velkommen i Brøndby Kajakklub
Brøndby Kajakklub (BRKK) har hjemme i Brøndby Havn ud til Køge Bugt og søerne i Køge Bugt Strandpark, der er vores daglig rovand.
I klubben møder du hav- og turkajakroere, der sætter pris på at dyrke deres fritidsinteresse i en klub, hvor der er plads til alle med en hyggelig og social omgangstone. Vi ror året rundt.
Klubbens over 200 medlemmer består både af garvede og teknisk meget velfunderede roere og instruktører og nye medlemmer, der netop har gennemgået en kajakskole, og nu skal prøve deres færdigheder af på vandet.
Som medlem af Brøndby Kajakklub har du adgang til vores mange klubkajakker og kajakudstyr, så du kan deltage i de små hverdagsture på vandet, eller melde dig til endags- og weekend-turene, som hen over sommeren tager dig rundt i ind- og udland, for at nyde de mange dejlige steder, hvor det er muligt at sejle kajak. Om vinteren træner vi i svømmehal én gang om ugen. Har du din egen kajak, har vi også plads til den.
I klubhuset er der, ud over gode omklædningsfaciliteter også et rart klublokale, hvor vi kan samles, og et motionsrum med 3 ro-ergometre og 1 kajakergometer, motionscykler, vægte og træningsmaskine, hvis det ikke lige passer med at komme på vandet.
BRKK drives af frivillige og engagerede medlemmer, som gerne vil give dig en rundtur i klubben og fortælle dig mere om, hvad klubben kan tilbyde dig.
Klubhuset, Svingelstien 10, 2650 Hvidovre
Parkering ved klubben

Samarbejdspartnere
Hvis man vil have rabat hos vores samarbejdspartner, er det vigtigt at kunne fremvise dokumentation at man er medlem af BRKK- se mere her
Kano og Kajak Butikken: 39908989
|
Kajakhotellet: 36151610
KanoKajakCenter: 45883887
|
Oceandive: 38337778
|
Flügger Farver i Brøndby: 43440051
|
Kørselsvejledning i bil
Fra Gammel Køge Landevej
- Tag den første grusvej til højre. For enden af den finder du en parkeringsplads i forbindelse med en toiletbygning. Gå ad trappen op på diget og fortsæt lige ud på Svingelstien. Klubben ligger umiddelbart til venstre ned ad en grusvej.
- Forsæt ad Brøndby Havnevej til Brøndby Havn, hvor du på højre hånd finder parkeringspladser. Gå ad stien over broen. Klubben ligger umiddelbart efter på højre hånd.
Kommer du fra motorvej E20 mod syd drejer du fra ved afkørsel 22 - Gl. Køge Landevej og drejer til venstre ad Stamholmen. Følg beskrivelsen oven for.