Kajakkursus - i Brøndby Kajakklub.


Brøndby Kajakklub tilbyder både en IPP2 uddannelse, der forløber over flere uger, så når det indlærte at bundfælde sig og et weekendkursus, hvor du kan få den grundlæggende uddannelse hurtigt og bruge resten af sommeren til at få praktikken på plads. 

Med begge løsninger får du kajakkurser, der reelt strækker sig over en del flere timer end de 16 timer, der er minimum for et IPP2 kursusforløb.

Kajakkurset koster kr. 2.600,-, hvoraf kr. 1.600,- dækker et års kontingent. Prisen indbefatter: 

  • Kajakkursus
  • Udstedelse af IPP2 bevis efter bestået kajakkursus.
  • Medlemskab af Dansk Kano- og Kajakforbund.
  • Adgang til klubbens lille motionsrum.
  • Fuldt medlemskab af klubben.
  • Der gives kontingent rabat til medlemmer tilmeldt samme adresse.


Som frigivet medlem får du adgang til frit at benytte klubbens kajakker af den type, som du er uddannet i.
Du får mulighed for at ro, når du har tid og lyst.

Hvis du mod forventning ikke består kurset, vil du få mulighed at aflægge prøve ved en senere lejlighed.
Kontingent tilbagebetales ikke, hvis medlemmet melder sig ud af klubben inden for det første år.

KAJAKKURSUS
Havkajak-kurset begynder en af de første søndage i maj og august og fortsætter de efterfølgende 5 eksempelvis onsdage. Weekendkurset afholdes i slutningen af maj.
Begge forløb afsluttes med en hel dag (lørdag eller søndag), hvor deltagernes færdigheder testes.
Kurset har min. 2 instruktører og max 10 deltagere.

Turkajak-kurset begynder ligeledes en af de første søndage i maj og fortsætter de efterfølgende 5 eksempelvis onsdage.
Kurset har min. 2 instruktører og max 6 deltagere.

Ved fremmøde til kajakkurset skal man medbringe bevis for, at man har

  • betalt klubkontingent og roskole samt
  • et svømmebevis - er i stand til at svømme 600 meter (hav- og turkajak kurserne) - underskrevet af en livredder i den svømmehal prøven er aflagt.

Vil du gerne optages på kajakkursus, så klik på dette link, udfyld og send formularen, Den sendes til vores medlemsansvarlige.

Har du roerfaring

Hvis du har en IPP1-licens, forudsætter vi, at du gennemfører i et kajakkursus og består prøven, for at blive frigivet roer i Brøndby Kajakklub.

Hvis du har en IPP2- licens, har du formentlig allerede har erfaring med at ro kajak. Derfor vil du kunne blive frigivet ved at en af vores instruktører ser dig på vandet og godkender dine færdigheder. Vi har nemlig det krav hos os, at alle der ikke er uddannet i klubben os - uanset uddannelsesniveau - lige skal forbi en af vores instruktører, der vil tage jer med på en tur på vandet.

Der er ikke tale om nogen eksamen, men vi vil sikre os, at udefrakommende holder et vist niveau. F. eks. har vi et krav om, at du kan foretage en makker- og en selvredning – mest for din egen sikkerheds skyld.

Alle lektioner på kajakkurser skal gennemføres for at kunne blive frigivet.

Er du allerede frigivet til turkajak, er du ikke automatisk frigivet til havkajak og omvendt.
Dog kan du, når først du er frigivet inden for en bådtype og har været medlem i BRKK mindst én sæson, gratis deltage i kajakkursus for en anden bådtype, når der er plads.

Læs mere her om havkajak og turkajak.

Havkajak kurser 2019

Hold 1 forår
er planlagt med start d. 5. maj 2019

Hold 2 eftersommer
er planlagt med start d. 18. august 2019

Hold 3 weekendkursus
er planlagt med start d. 25. maj 2019


Turkajak kursus 2019

er ikke planlagt endnu for 2019
----------------------------------------------------------------


Vil du gerne på kajakkursus
 

så klik på dette link til formularen, udfyld og send.
Den sendes til vores medlemsansvarlige.