Det skal være nemt at komme til at ro.


Birgitte har roet i BRKK siden august 2014, men har roerfaring fra 2008. Valget faldt på BRKK fordi Birgitte arbejder i Brøndby, og det derfor er ”på vejen”, når hun vil ud at ro.

Klubben hørte hun om fra en kollega, der vist nok havde været på besøg i klubben en gang.

Hvordan var det så at blive meldt ind med mere? ”Det var utrolig nemt, der stod på hjemmesiden, at jeg skulle kontakte et bestyrelsesmedlem, hvis jeg havde roerfaring, og snart efter sendte en instruktør en mail til mig, og vi aftalte en tur på vandet. Det var godt, på den tur fik jeg mange nyttige informationer, herunder også, at der vinteren igennem er en ugentlig tur til svømmehallen – og det har været fedt at lege med kajakker der”.

På sigt vil Birgitte gerne blive bedre på teknikken, men det er ikke altafgørende: ”Jeg er nok på EPP2 – EPP3 niveau i dag, og overvejer at melde mig til EPP3 kursus i år. Men om jeg går til eksamen eller ej er ikke så vigtigt, det er mere det, at muligheden for at blive bedre er til stede. Omvendt er der jo også andet i livet, end kajakuddannelse, og en hyggelig klubtur kunne også være en god oplevelse”.

Det sociale har også betydning. Julefrokosten og turene til svømmehallen er det blevet til indtil nu, men på sigt kunne aktiviteter, som f.eks. ”at skære sin grønlænderpagaj” – eller vedligeholdelse af udstyret, være noget der kunne få Birgitte ned i klubben. Men i en travl hverdag, blive det i konkurrence med andre aktiviteter. Derfor ville det være fint, hvis der var flere klubmedlemmer, og det er der plads til: ”jeg har aldrig oplevet, at der mangler kajakker eller udstyr”.

I det hele taget er Birgitte meget tilfreds med klubbens materiale: ”Fede kajakker, gode faciliteter og god plads – også indendørs i klubhuset”.

BRKK fremover? ”Ja bestemt, men det hænger også sammen med, om det nemt at komme til klubben. I dag er der 10 kilometer på cykel, og det er ok, for omvejen er ikke mere end 4 kilometer i forhold til jobbet” – slutter Birgitte, der skal til at pakke sammen til søndagens tur i svømmehallen.

Meld dig ind i BRKK


Interview med en garvet roer
der trodser vind og roer i is.


Interview med en tidligere formand.