Elisabeth & Rudimøns klint 033tryggevælde å 029IMGP0504

Brøndby ro- og kajakklub

HomeAktiviteterOm BRKKBliv medlemKlubforumKalenderVinterroningRoskoleHavkajakInriggerTurkajakBillederArtiklerSvømmehalVind & bølger
 

Vinterroning

Regler for vinterroning

Vejledning til fornuftigt rotøj og udstyr i vinterperioden

Hypotermi

Regler for vinterroning

 

Der har gennem længere tid været diskuteret ivrigt både blandt medlemmer, instruktører og bestyrelsen, om vi skal ændre reglerne for vinterroning.

Som det er nu, skal man have havkajakret 2 samt aflægge en årlig prøve for en instruktør i koldt vand.

Du kan læse om reglerne for havkajakret 2 i vores reglement på hjemmesiden.

Bestyrelsen har lyttet meget til medlemmernes bemærkninger på generalforsamlingen og bestyrelsen har haft kontakt til bl.a. Vallensbæk havkajak.

 

Bestyrelsens dilemma har været, at på den ene side består medlemsskaren i Brøndby Kajak af voksne mennesker og dermed burde man kunne tage vare på sig selv.

På den anden side er der spørgsmålet om sikkerhed for medlemmerne samt at det kan gå rigtig galt, hvis man tager på vandet i ført forkert påklædning og uden de rette forudsætninger.

 

Bestyrelsen har derfor på bestyrelsesmødet mandag d. 1. december 2008 vedtaget følgende:

 

Havet: medlemmer med havkajakret 2 kan ro med makker, der ligeledes har havkajakret 2.

Skal du ro alene, kræver det havkajakret 2 med prøve.

 

Søerne: medlemmer med havkajakret 1 og som har roet mindst 300 km kan ro med medlemmer, der ligeledes har havkajakret 1 og som har roet mindst 300 km.

Skal du ro alene, kræver det havkajakret 2 uden prøve.

 

Læs om havkajakret 1: her

 

Læs om havkajakret 2: her

 

Bestyrelsen mener, at med denne løsning tilgodeses en stor del af medlemsskaren, således at alle har mulighed for at kunne ro på enten havet eller søerne sammen med en makker.

 

Bestyrelsen vil endvidere anmode klubbens instruktører samt roere med havkajakret 2 + vinterprøve om at være ansvarlige for, at der f.eks. hver søndag formiddag er afgang fra klubben for alle, således at også de, der ikke opfylder ovennævnte betingelser, kan komme på vandet om vinteren.

 

Du kan læse om havkajakret 2 i vores reglement på hjemmesiden.

 

Desuden hænger der i klubben en oversigt over alle de medlemmer, der har havkajakret 2.

 

Er du i tvivl om, hvorvidt du har havkajakret 1 eller 2 og du ikke står nævnt på listen, så kontakt venligst den instruktør, der har stået for din uddannelse.

 

Husk altid at være fornuftigt påklædt samt at medbringe udstyr, som paddlefloat, line, pumpe.

VEJLEDNING TIL FORNUFTIGT ROTØJ OG UDSTYR I VINTERPERIODEN

 

Du skal (skal) bære en robeklædning, der gør det muligt og forsvarligt at lave selv- og makkerredninger i vinterperioden

 

"Er det nu er nødvendigt?".

Når det drejer sig om vinterroning er det ikke til at komme udenom, at fornuftig påklædning og udstyr kan være det, der redder dig, hvis du falder i det kolde vand – i det mindste er det med til at du kan nyde din ro-tur i det kolde, skarpe og især smukke vintervejr. (Husk dog at klæde dig efter vandtemperaturen og ikke lufttemperaturen). Her kan du læse om hvad klubben mener, er fornuftig beklædning under vinterroning.

 

Vinterroeren skal altid bære svømmevest.

 

BRUG TRE-LAGS BEKLÆDNING

Brug gerne tre-lags beklædning når du skal ud og ro. Dvs. 1) inderst et tyndt svedtransporterende lag, ofte uld eller syntetisk. uld har den fordel at den varmer selv når den er våd. 2) Dernæst et eller flere isolerende lag fx fleece, uld eller neopren der holder på varmen. Brug aldrig bomuld, det virker som en kold svamp. (3) yderst et vandtæt lag, fx ro/tørjakke.

 

Lag på lag beklædning samarbejder med din krop i stedet for at modarbejde den. Du får hjælp til at transportere sveden væk fra kroppen og slipper for vindafkøling. Og du kan hurtig og enkelt regulere tøjet efter de skiftende omstændigheder fx når du holder pause.

 

VÅDDRAGT

Ror du med våddragt kan du for eksempel have tyndt uldundertøj inderst derefter våddragten og efter behov udenpå fleece eller uld efterfulgt af ro/tørjakke.

 

Eksempler på yderste lag: Som yderste lag kan du bruge en ro-jakke der holder vand ude semi-tør jakker (kan åbnes i halsen) eller tørjakker (med latex manchetter på håndled og i hals) og med tunnel til fæste af skørt for at undgå at der kommer vand i kajakken under roning.

 

TØRDRAGT

Vi kan kun anbefale at du ror med tørdragt. Det betyder ikke, at du er sikret mod kuldepåvirkninger i det kolde vand. Vand er en fantastisk varmeleder, så for at hindre kuldetab i tørdragten, skal du benytte dig af have flere lag tøj indenunder (trelags princippet). Med en tørdragt slipper du for gispet når det kolde vand løber ned af nakken og din underkrop er godt beskyttet. Samtidig er mange tørdragter åndbare og dermed behagelige at ro i sammenlignet med en våddragt der ikke er åndbar.

 

FØDDER, HÆNDER OG HOVED

Varmen ledes ud gennem fødder og især hovedet, så omhyggelig med valg af tøj til disse kropsdele

 

Fødderne. Brug varme sokker  af uld eller andet syntetisk produkt og yderst neopren- støvler eller -sokker.

Hænderne. Det er ganske enkelt. Hvis du kommer til at fryse om hænderne bliver de meget hurtigt følelsesløse og du kan ikke kravle tilbage i kajakken hvis du er uheldig. Derfor skal du have handsker på. Der findes forskellige typer: Luffer, handsker og manchetter som du kan sætte på pagajen.

Hovedet: Der findes flere slags hætter/huer som er gode. Den såkaldte Balaclava (helmaske) i latex eller neopren kan købes foret med fleece der varmer. Du kan også bruge en tynd uldhue indeni eller hue udenpå. Husk: Det er ikke meningen at huen først tages på når du er faldet i vandet.

 

UDSTYR DU BØR HAVE MED:

En mobiltelefon fuldt opladet (I kulde aflader telefonen meget hurtigt) i vandtæt etui og fastgjort til din vest. Hvis telefonen er fastgjort til kajakken kan du komme væk fra den i en nødsituation.

Det traditionelle redningsudstyr som består af pumpe, paddlefloat, tovværk samt svamp.

En vandtæt pose med tørt tøj (et helt sæt inderst til yderst, inklusive sko, så du kan holde varmen på land). Når du står på stranden efter en tur i det kolde vand, skal du have tørt tøj på med det samme for at stoppe afkølingen. En termokande med varm drik og energi fx madpakke, energibar etc.

Isolerende folie (til at pakke den kulderamte ro-makker ind i koster ca. 30 kr) og gerne et skum liggeunderlag og en vindsæk (bivuak) til at holde varmen i på land. Penge til taxa

 

 

Er du i tvivl så spørg en erfaren vinterhavkajakroer

Husk påklædning og udstyr er aldrig en erstatning for sund fornuft og  kajakerfaring

Vil du vide mere om kulde: se søsportens sikkerhedsråd folder om kulde:   http://www.soesport.dk/sw2985.asp

 

 

Hypotermi

Afkøling.

 

Er kropstemperaturen under 35 grader kaldes tilstanden HYPOTERMI.

 

Man anslår at ca. 50 % af de "drukneofre" der er, rent faktisk er døde af kulde og hypotermi.

 

Se hvad der sker når kroppen afkøles i figuren nedenfor.

 

Nedkøling af kroppen betyder:

 

37 grader: Normal kropstemperatur.
36-35 grader:       Kulderystelser. Kommer i ture. Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede. Huden er bleg evt. marmoreret.
35-30 grader:       Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 grader og personen virker omtåget. Ved ca. 30 grader indtræder bevidstløshed. Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagene uregelmæssig.

30 og derunder:    

 

 Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret. Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning har været forsøgt.

 

Hvis du falder i vandet.

 

At bevarer sin kropsvarme er det største problem når man ligger i vandet.

 

Koldt vand "stjæler" kropsvarmen 25-30 gange hurtigere end luften.

 

De største varmeafledere er hoved og hals, men også armhuler, siderne af brystkassen samt lysken er det vigtigt at man får dækket til. Husk uden handsker bliver fingrene kolde og stive og man kan ikke holde fast med dem eller ringe efter hjælp med mobiltelefonen som man har i sin svømmevest.

  

Ved kæntring skal man undgå at gå i panik. Brug din sunde fornuft og et øjeblik på at få åndedrættet under kontrol. Det er helt naturligt at gispe efter vejret i det kolde vand.

 

Forsøg selvredning/makkerredning for at komme op i kajakken så hurtigt som mulig, husk slip ALDRIG kajakken når du ligger i vandet.

 

Hvis det mislykkes at komme op i kajakken er her nogle vigtige forholdsregler:

 

Stillestående vand i tøjet varmes op af din kropvarme, så sørg for at tøjet er lynet, knappet, spændt, så vandudskiftningen er så lille som mulig. Beskyt hoved og hals med varm beklædning.

 

I det kolde vand skal du ikke svømme for at holde varmen, det vil bare føre til at øget varmetab og du mister hurtigere energien.

 

Forsøg i stedet at holde en stilling, hvor knæene holdes ind mod brystkassen med armene viklet om benene og hænderne foldet.

 

Lig stille, ubevægelighed nedsætter varmetabet også selv om du har intense kulderystelser og store smerter,

 

Er man to eller flere i det kolde vand, kan personomklamring øge overlevelsestiden med ca. 50 %

 

 

Førstehjælp ved hypotermi.

 

Stands yderligere afkøling

Den kuldeskadede anbringes hvor man bedst kan behandle personen i læ. Det våde tøj tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige bevægelser af de afkølede arme og ben kan medføre, at kredsløbet stimuleres, så det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i den dybe krops temperatur.

 

Langsom genopvarmning

Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper, så personen isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved legemets forsvar mod varmetab ødelægges.

 

Indpakningen skal sikre, at personen varmen op indefra ved egen varmeproduktion. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig. Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.

 

I det virkelige liv
Den ovenover beskrevne procedure er det korrekte. Dog på en kajak tur har man sjældent et par tæpper med sig.
Sørg for at anbringe personen i læ. Tage forsigtigt det våde tøj af - dvs. langsomme & stille bevægelser af lemmerne. På med det tørre tøj. En hue på hovedet. Pak kroppen ind i f. eks en sovepose, en bivuakovertræk, et alu-tæppe eller hvad det er man har sørget for at have med i sin kajak. Og altid forsigtige stille bevægelse af den skaderamte.

 

Hurtig genopvarmning

Må kun foregå under lægekontrol.

 

Generelt

Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.

 

God tur.

 

Bevidstløshed indtræffer tit på halvdelen af den, tid der er angivet i skemaet

 

 
Kajakhotellet   GreenlandPaddle   Dansprint   Kano & kajakbutikken   Kajakhuset
Brøndby ro- og kajakklub  Svingelstien 10  2660 Brøndby Strand