Elisabeth & Rudimøns klint 033tryggevælde å 029IMGP0504

Brøndby ro- og kajakklub

HomeAktiviteterOm BRKKBliv medlemKlubforumKalenderVinterroningRoskoleHavkajakInriggerTurkajakBillederArtiklerSvømmehalVind & bølger
 

Vedtægter.

Love for Brøndby Ro og Kajakklub

(opdateret 10 december 2009)

 

Love for Brøndby Ro og Kajakklub

 

§ 1 Klubben.

stk. 1 Klubbens navn er Brøndby Ro og Kajakklub, forkortet BRK.

stk. 2 BRK's hjemsted er Brøndby Strand

stk. 3 Det er BRK’s formål at skabe gode muligheder for, at medlemmet kan dyrke roning i in- og

outrigger og i kajak, og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i foreningen at udbrede

kendskabet til ro- og kajaksport

stk. 4 Klubbens stander består af en vimpel med kongeblå bund kantet med hvidt, samt en hvid

cirkel i trekantens midtpunkt.

stk. 5 BRK er medlem af D.F.f.R. og DKKF samt DGI under D.I.F. og underlagt disses love.

stk. 6 BRK's regnskabsår går fra den 1. okt. til den 30. sept.

§ 2 Medlemmer.

stk. 1 BRK optager kvindelige som mandlige medlemmer, aktive som passive.

stk. 2 Som aktive medlemmer kan optages enhver person, som regel fra 12 år, der ikke har noget

udestående med andre klubber eller organisationer.

stk. 3 Inden et aktivt medlem kan deltage i roning, må vedkommende afgive skriftlig erklæring om

svømmefærdighed efter bestyrelsens anvisning. Bestyrelsen kan til enhver tid kræve ovennævnte

erklæring fornyet.

stk. 4 Personer, der ønsker optagelse i BRK skal udfylde en indmeldelsesblanket. Optagelse af

umyndige som medlem af BR kræver samtykke fra forældre/værge.

stk. 5 Senest 14 dage efter ansøgningsdagen meddeles det vedkommende, om denne er optaget. I

bekræftende fald udleveres et eksemplar af BRK's love, klubreglement samt D.F.f.R.'s

langtursreglement.

stk. 6 Bestyrelsens afgørelse af pkt. 5 kan indankes for en generalforsamling, når mindst 15

medlemmer kræver det.

stk. 7 Optagelse af æresmedlemmer, der har samme rettigheder som kvalificerede aktive

medlemmer, sker ved simpel majoritet på en generalforsamling efter begrundet indstilling af

bestyrelsen. Bestyrelsen indstilling kan ikke gøres til genstand for diskussion på

generalforsamlingen.

stk. 8 Overgangen fra aktivet til passivt medlemskab kan kun finde sted ved et kvartal afslutning

med en måneds varsel ved skriftlig henvendelse til kassereren. Bestyrelsen kan dispensere herfra,

hvis særlige forhold gør sig gældende.

stk. 9 Bestyrelsen har ret til, når den finder det fornødent, at standse optagelse af aktive

medlemmer.

stk. 10 Modarbejder et medlem BRK eller klubbens formål eller særlige forhold gør sig gældende,

kan bestyrelsen udelukke vedkommende. Udelukkelse kan indankes jf. stk. 6.

stk. 11 Ved overtrædelse af reglementet kan bestyrelsen fratage vedkommende sine rettigheder

som aktivt medlem for et nærmere fastsat tidsrum, samt idømme erstatningspligt, hvis der

foranlediges skade på eller tab af BRK's ejendom og materiale.

stk. 12 Udmeldelse af BRK kan kun ske ved et kvartals afslutning ved skriftlig henvendelse til

kassereren med mindst en måneds varsel.

§ 3 Kontingent.

stk. 1 Kontingenter for de forskellige kategorier af medlemmer, indmeldelsesgebyr samt

rykkerudgiftsbeløb fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling ved simpel majoritet.

Bestyrelsen fremsætter forslag til disses beløbs størrelse. Bestyrelsen kan nedsætte kontingentet

for personer under uddannelse eller når andre forhold gør sig gældende.

stk. 2 Kontingentet for aktive medlemmer betales kvartalsvis forud, dog betragtes indbetaling inden

den 10. i kvartalets første måned som rettidigt. For passive medlemmer betales halvårsvis forud.

stk. 3 Medlemsrettighederne bortfalder ved over 1 måneds restance.

stk. 4 Ved optagelse som aktive medlem betales et indskud og kontingentet for resten af

indeværende kvartal. Vedkommende har ingen medlemsrettigheder, før disse beløb er betalt.

stk. 5 Dersom en person indmeldes før den 15. betales der kontingent for den pågældende måned.

Sker indmeldelse efter den 15. er måneden kontingentfri. Medlemmer med restance får skriftlig

påmindelse fra kassereren i form af rykkerbreve. Hvis restancen ikke betales snarest, kan

vedkommende slettes. Ved optagelse betales den gamle restance plus nyt indskud.

stk. 6 For at have stemmeret på generalforsamlingen skal kontingentet for oktober kvartal i det

påbegyndte regnskabsår samt øvrige skyldige beløb være indbetalt senest 30. oktober.

§ 4 Bestyrelsen.

stk. 1 Bestyrelsen består af som hovedregel af 7 aktive medlemmer. Formand, næstformand,

kasserer og 4 bestyrelsesmedlemmer. Såfremt generalforsamlingen samtykker ved 2/3 flertal kan

dette antal nedsættes til 6 alternativt 5 aktive medlemmer.

stk. 2 Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling. Desuden vælges en første suppleant

og en anden suppleant til bestyrelsen samt 2 revisorer og en revisorsuppleant.

stk. 3 Formanden vælges for et år af gangen. Øvrige bestyrelsesmedlemmer

vælges for en 2-årig periode. (3 på valg hvert år). Bestyrelsen konstituerer sig indenfor en måned

efter den ordinære generalforsamling. Resultatet meddeles medlemmerne.

stk. 4 Suppleanter vælges for et år af gangen. Indtræder en suppleant i bestyrelsen, forbliver

vedkommende medlem, indtil det afgående medlems valgperiode udløber.

stk. 5 Bestyrelsen kan til enhver tid nedsætte særlige udvalg til varetagelse af specielle opgaver.

Bestyrelsen kan fastsætte forretningsordenen for disse udvalg.

stk. 6 Bestyrelsen er forpligtet til at føre følgende: kassererrapport, referat fra bestyrelsesmøder,

ankeprotokol samt medlemskartotek.

stk. 7 Bestyrelsen kan ikke foretage køb og salg af materiel til et beløb over 30.000 kr. Beløb

derudover skal forelægges en generalforsamling.

stk. 8 Bestyrelsen udfærdiger reglementer og ordensbestemmelser mht. benyttelsen af BR's

materiel, inventar samt lokaliteter.

stk. 9 Det er bestyrelsen pligt at bringe disse reglementer m.m. til medlemmernes kundskab, samt

sørge for at disse og D.F.f.R.'s langtursreglement til enhver tid er opslået i klubben.

stk. 10 Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer (dog 2 hvis bestyrelsen er

slanket til 5 aktive medlemmer) plus formand eller næstformand er tilstede.

stk. 11 Ved afstemninger, hvor stemmetallet står lige, gør formandens eller i vedkommendes fravær

næstformandens stemme udslaget.

stk. 12 Bestyrelses afholdes, når formand, bestyrelsen eller mindst 3 bestyrelsesmedlemmer finder

det fornødent.

§ 5 Regnskab og revision.

stk. 1 Kassereren må højst opbevare en kassebeholdning på 500 kr. resten af BRK's frie midler skal

indsættes i et pengeinstitut eller på postgiro.

stk. 2 Foreningen tegnes ved økonomiske dispositioner af kasserer og formand. Prokura kan

meddeles af bestyrelsen.

stk. 3 Kassereren udarbejder et årsregnskab, bestående af resultatopgørelse og status, som

revideres af de af generalforsamlingen udpegede revisorer.

§ 6 Ordinær generalforsamling.

stk. 1 Generalforsamlingen er BR's øverste myndighed.

stk. 2 Den ordinær generalforsamling skal afholdes hvert år indenfor den 1. oktober til den 1. december og indkaldes pr. E-post samt opslag i klubben med mindst 14 dages varsel af bestyrelsen med angivelse af dagsorden. Det reviderede regnskab samt forslag til budget for det kommende regnskabsår skal fremlægges i klublokalet mindst en uge før generalforsamlingen.

stk. 3 Generalforsamlingen ledes af dirigenten, der er valgt af generalforsamlingens

stemmeberettigede medlemmer, og som ikke er medlem af bestyrelsen.

stk. 4 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede

medlemmer.

stk. 5 Enhver stemme skal gives personligt. Dog kan et stemmeberettiget medlem møde med en

fuldmagt fra et andet stemmeberettiget medlem.

stk. 6 Dersom en generalforsamling ikke er beslutningsdygtig skal en ny afholdes tidligst 14 dage

senest 1 måned efter.

stk. 7 stemmeberettigede medlemmer til ordinær og ekstraordinær generalforsamling er aktive

medlemmer med mindst 2,5 måneders medlemskab.


 

stk. 8 Dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent og protokolfører.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Forelæggelse af:

a. Det reviderede regnskab.

b. Bestyrelsens forslag til kontingent mv.

c. Budgetforslag for det kommende regnskabsår.

4. Indkomne forslag samt forslag fra bestyrelsen

5. Valg af:

a. formand.

b. bestyrelsesmedlemmer.

c. to suppleanter til bestyrelsen.

d. to revisorer.

e. en revisorsuppleant.

f. diverse udvalg.

g. Eventuelt.

stk. 9 Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, må indsendes skriftlig til

bestyrelsen 8 dage før generalforsamlingen. Indkomne forslag skal bekendtgøres for medlemmerne

ved opslag i klubben senest 5 dage før generalforsamlingen.

stk. 10 Lovændringer kræver, at 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for. Herfra er

§ 8 undtaget.

stk. 11 Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og bådmateriel undtagen det i § 4, stk. 7

nævnte kan kun ske, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for.

stk. 12 Til dagsordenens punkt 1, 2, 3 og 4 benyttes simpel majoritet. Ved afstemninger, som er

omfattet af § 6, stk. 10 og 11 samt § 8, benyttes de dér angivne godkendelseskriterier.

stk. 13 Til dagsordenens punkt 5 har hvert stemmeberettiget medlem samme antal pladser, som

ønskes besat pladser, men må højst give en stemme pr. kandidat. Pladserne besættes successivt

at tage kandidaten med flest stemmer.

stk. 14 Hvis et medlem kræver skriftlig afstemning, skal det efterkommes.

§ 7 Ekstraordinær generalforsamling.

stk. 1 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det påkrævet, eller mindst

15 stemmeberettigede medlemmer med navns underskrift indsender skriftlig begæring derom til

bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamling afholdes senest 2 måneder efter

begæringens fremsættelse.

stk. 2 Bestyrelsen har pligt til senest 14 dage efter modtagelse af en sådan begæring at indkalde til

generalforsamling med angivelse af dagsorden med den i lovens § 6, stk. 2 nævnte varsel.

stk. 3 Ekstraordinær generalforsamling, som ikke afholdes som følge af § 6, stk. 6, følger med

hensyn til beslutningsdygtighed og lign. den ordinære generalforsamlings regler.

§ 8 Klubbens ophør.

stk. 1 Til vedtagelse af BRK's ophør eller ændring af denne paragraf kræves, at mindst 2/3 af

klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede på en lovligt indvarslet generalforsamling.

Vedtages BRK's ophør, vælger generalforsamlingen en komité, bestående af 5 medlemmer.

Komitéen skal realisere BR's ejendom og materiel, og af det indkomne beløb afvikle eventuel gæld.

Et eventuelt overskud tilfalder henholdsvis Dansk Forening for Rosport samt Dansk Kano og Kajak

Forbund.

 

 

Kajakhotellet   GreenlandPaddle   Dansprint   Kano & kajakbutikken   Kajakhuset
Brøndby ro- og kajakklub  Svingelstien 10  2660 Brøndby Strand