Elisabeth & Rudimøns klint 033tryggevælde å 029IMGP0504

Brøndby ro- og kajakklub

HomeOpslagstavlenOm BRKKBliv medlemKlubforumKalenderVinterroningRoskoleHavkajakInriggerTurkajakBillederArtiklerSvømmehalVind & bølger
 

Praktiske informationer om BRKK

Du kan læse nærmere om nedenstående emner ved at klikke på dem:

 


-

Velkommen til Brøndby Ro- og KajakKlub

Brøndby Ro og Kajakklub har en smuk beliggenhed i Brøndby Havn, ved Køge Bugt Strandpark.

Klubben er en hyggelig, social og afslappet motionsklub. Her er plads til alle, i alle aldre.

BRKK kan tilbyde sine medlemmer gode faciliteter i skønne omgivelser, med god plads og mange muligheder så hele familien kan hygge sig.

Klubben har en stor bådehal, hvor man kan låne klubbens kajakker og udstyr samt mulighed for at få opbevaret sin egen private kajak.

Der er fri tilgang til havnebassin, Køge bugt og søerne, så næsten uanset vejr er der muligheder for en rotur.

Og er du ikke klar for en rotur, så er der god plads til boldspil, grilning, badning, en løbetur, et træningspas i klubbens træningslokaler, eller måske bare en slapper foran klubbens fjernsyn.

BRKK drives af frivillige og engagerede medlemmer, der formår at kombinere sport og sportslige aktiviteter med godt socialt samvær. Det gør at vi i dag kan byde nye medlemmer velkommen til en hyggelig klub med over 80 aktive medlemmer.

Har du lyst til at vide mere om klubben kan du finde flere oplysninger her

Du er altid velkommen til at få en rundtur i klubben og høre mere om vores tilbud.

Kontakt venligst en fra bestyrelsen

Vi ønsker dig velkommen til byens hyggeligste Ro og Kajakklub


BLIV MEDLEM

BRKK optager løbende nye medlemmer. Hvis man ikke allerede er frigivet fra en anden ro eller kajakklub under DKKF, skal man deltage på en af klubbens roskoler.

Det tager tid at lære at ro, både havkajak, såvel som turkajak og inrigger. Man skal lære meget om teknik, sikkerhed, udstyr, vind og vejr. Heldigvis går det ofte stærkt med at lære det nødvendige og har man først lært at ro, så glemmer man det aldrig igen. Og nu er man rustet til at dyrke en fantastisk sport, der giver motion, frisk luft, fred og ro, flotte natur oplevelser, nye venner og en fin kulør.

Alle medlemmer har tilgang til klubbens udstyr som kajakker, pagajer, veste, sprayskirt m.m. samt flotte inriggere.

Klubben har dygtige instruktører til både hav- og turkajak samt til inriggere.

Har du lyst til at blive medlem, så kontakt en fra bestyrelsen.
Eller gå om på siden for roskole og tilmeld dig før holdene er fyldt op.


Brøndby havn

 

 

Beskrivelse:
Brøndby Havn er beliggende i Strandparken med badevand, klitrækker, strandsøer og beplantning. Her finder du en oase på vestegnen af det tæt befolkede København. Havnen er det ideelle udgangspunkt for udendørs familieaktiviteter, hvis vejret og stemningen er mest til badning, strandlege og ture i naturen. Ligeledes er det et godt udgangspunkt, hvis man har lyst til byture i København, med museer, udstillinger og forlystelser. Strandparken og havnen har Friluftsrådets Blå Flag, der garanterer rent badevand og miljøvenlige faciliteter for gæsterne. Havnen har et moderne klubhus som indeholder havnekontor, restaurant ”Albatrossen”, medlemmernes klublokale ”Skipperstuen”(med tv og videoafspiller) samt tidssvarende toilet- og vaskeforhold. På havnekontoret kan du låne cykler til din videre færd i omegnen. ”Havkatten” er et grill-/is hus med fastfood, morgenbrød og andre servicetilbud til sejlergæsterne. I et mindre klubhus ”Havmågen” på sydøen finder du tekøkken, opholdsrum samt toilet, og en petanque bane ved siden af huset. Alle almindelige havnefaciliteter forefindes, herunder mobilkran med løftekapacitet på op til 20 tons. Derudover bådebygger, butik med bådudstyr og bådsalg. Du kan anmelde din ankomst på havnekontoret eller i Havkatten, samtidig med at der betales havnepenge og el. Du kan købe gæstenøglekort i foyeren i klubhuset eller på kontoret. Nøglekortet kan bruges til bad og vaskeri samt adgang til Havmågen.

Besejling: Fartbegrænsning på 3 knob i havnen. Kan anløbes dag og nat. Indsejlingen til sejlergaden er markeret af et W-mærke og en rød stage med topbetegnelse. Brøndby Strand Vinkelfyr med hvid fyrvinkel i pejling 345° - 354° viser ind til molefyrene. Gæstepladser på grønne pladser.

Bus fra Gl. Køge Landevej (500S + 121) og fra Helseholmen (500S) med afgang flere gange i timen kan føre dig til:
• Brøndby Strands Centrum (3 km fra havnen)
• Brøndby Strand S-tog station (3 km fra havnen) hvor der er togforbindelse til Københavns Hovedbanegård og Køge
• Bus 121 til Køge eller Friheden station

 

mmm

 

Kajakhotellet   GreenlandPaddle   Dansprint  Kano & kajakbutikken   Ketner-outdoor   Kajakhuset
Brøndby ro- og kajakklub  Svingelstien 10  2660 Brøndby Strand