Orust Rundt 2009

Tjörn, der blev til Orust.

Mine forventninger til klubbens tur Tjörn Rundt 2009 var store.

I sommerferien havde jeg en to dages tur rundt i Lillebælt. En tur på 95 km, så formen var til stede.

I dagene op til turen viste vejrudsigten, at vejret blev dårligere i den svenske skærgård med op til 15 sekundmeter vind.

Turen blev derpå ændret til en tur rundt om Orust, der ligger lidt mere beskyttet. Det betød også flere kilometer.

Jeg har ofte hørt at Orust er creme de la creme for kajakroere, så mine forventninger blev ikke mindre efter den ændrede destination. .

I sidste øjeblik arrangerede pigerne også en weekendtur til samme område – dog ikke hele vejen rundt om Orust.

Torsdag eftermiddag den 27. august samledes vi kl. 1500 ved klubhuset. Her blev udstyret pakket.
Et afbud i sidste øjeblik gjorde, at vi kunne nøjes med at køre i fire biler.

Kl. 1600 var vi klar og kursen blev sat mod Almöns Camping på Tjörn, hvorfra turen skulle starte næste morgen.

Fredag morgen kl. 0830 sagde vi farvel til Susanne, Veronika og Karin, der ønskede at starte lidt senere.

Stig, Lars, Sten og undertegnede (Steen) satte kursen mod Stigfjorden, der er beliggende mellem Tjörn og Orust.
Første målsætning var at holde frokost i Möllösund ca. 22 km vestpå – tæt på den ydre skærgård.
Det var ikke helt nemt at holde styr på de mange små øer, så kort og GPS blev benyttet i stor grad.

Øerne omkring Stigsfjorden blev mere rå og barske, jo længere vi kom vest på. Vandet var relativt roligt, indtil vi skulle krydse det sidste stykke over til Möllösund, hvor der var en del bølger.

Vejret var blevet dårligere jo tættere vi kom til Möllösund, og da vi nåede frem var det begyndt at regne.
Vi blev hurtigt enige om, at det var rarere at gå på restaurant end at sidde i regnen og spise vores medbragte mad.
Vi fandt en pizza- og grillbar, hvor vi i vores våde, dryppende tøj fortærede en kæmpe burger.

Möllösund er et gammelt hyggeligt fiskerleje med flere restaurationer i havneområdet. Der var ingen tvivl om, at byen nu satsede mere på turisterne end fiskeriet. Det var dog så som så med turisterne denne dag. Det regnfulde vejr og blæst havde nok skylden.

Vejret var ikke blevet bedre, da vi igen sad i kajakkerne og umiddelbart derefter kom der nærmest et skybrud. Regnens styrke aftog og næste stop var Stocken, der er beliggende længere nordpå.
Netop i denne weekend fandt der et årligt tilbagevendende kajaktræf sted.

Da vi nærmede os, mødte vi flere kajakker.
Kajaktræffet havde udgangspunkt ved Stockens Camping, hvor også kajakforretningen Orust Kajak
har til huse.
På stranden lå der mange kajakker. Det virkede ikke som om, at deltagerne havde den helt store lyst til at gå på vandet. På dette tidspunkt stod det igen ned i stænger.

Vi besøgte forretning og her fik vi øje på kajakkoryfæet Nigel Foster, der åbenbart var hyret til træffet. Han virkede fuldstændig som, når han ses i THIS IS THE SEA 2.

Turen fortsatte nordpå til Gullholmen, der også er et gammelt fiskerleje. Uden stop fortsatte turen nordøst over og ind i et mere beskyttet område.

Det var meget fascinerende at ro ude ved vestkysten. Lyset var helt a la Skagen.

Det kunne være rart at have lidt mere tid helt ude vestpå, men vejrudsigten sagde blæsevejr.

Landskabet skiftede karakter til langt mere grønt og venligt, end det langt mere barske vestlige område.

Sten havde på forhånd udfundet nogle mulige lejrpladser. Kl. 1800 nåede vi frem til Stora Björnholmen. Lejrpladsen blev godkendt og teltene sat op.

Det blev til 44 kilometer den første dag. Godt trætte.

Kl. 0830 den følgende morgen var det afgang igen. Det vil sige, at vi nåede ikke ret mange meter væk, før wiren til mit ror knækkede.
Retur til øen, hvor Sten tryllede lidt. Med et kvarters forsinkelse var det igen afgang.
Med den kraftige vind og strømmen i ryggen var der lagt op til surf. Med op til 14 km/t gik det nordøst over.

Efter frokosten nåede vi Orusts nordøstlige hjørne, hvorefter det gik sydover. Vi var klar over, at det ville blive en strid tur, da vinden var i syd-sydvest.

Især den sidste del var hård kost. Der skulle virkelig arbejdes for at komme frem.

Igen havde Sten gjort sit hjemmearbejde og havde udsøgt en lejrplads ved Orust Djurnäs, der er beliggende på østsiden af Orust.

Uden problemer fandt vi stedet, hvorefter vi slog lejr.

Dagens etape blev på 39 kilometer.

Næste morgen sagde vejrudsigten 14 sekundmeter vind i Skagerrak – kommende fra sydvest. Det betød modvind.

Morgenmaden og pakning af kajakkerne foregik i regnvejr. Alt var vådt.

Kl. 0830 var det afgang med kurs mod Almöns Camping, hvorfra vi startede fredag morgen.
Distancen var 13 kilometer og de første 4 kilometer foregik i læ. Vi havde derpå to kryds, hvor vi måtte arbejde hårdt for at komme frem. Vinden skønnedes at være op til omkring 9 sekundmeter. Modvind.

Vi nåede frem til campingpladsen, men inden landgang skulle Lars og Stig lige indøve et specielt rul, som de havde talt om under turen.

Det viste sig, at pigerne havde forladt campingpladsen i minutterne optil vores ankomst.

Bilerne blev pakket, hvorefter det gik mod Brøndby.

Turen blev på i alt 96 kilometer fordelt over 2½ dags roning.

Bortset fra kajaktræffet i Stocken så vi stort set ingen kajakker. Orust er ellers kendt som et super godt område. Men vejret havde nok holdt folk væk.

Det var min første tur med klubben. Forventningerne blev indfriet til fulde. Det var en super, men hård tur med meget vind og regn. Alle var trætte.

Gruppen fungerede fint, og der var aldrig optræk til problemer indbyrdes.
Vi ville det samme – selvom Stig og Lars godt kunne have tænkt sig at komme helt ud i den ydre skærgård den første dag.

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg vil besøge dette område og har et håb om, at klubben vil arrangere kommende ture til området.

Turen meget lærerig for mig. Jeg fik en mængde erfaring, der kan benyttes fremover. Dette gjaldt både roteknisk og praktiske forhold omkring lejrudstyret. Der er plads til optimering.

Steen-J

Se billeder her: Orust rundt 2009.