På jomfrutur til Gavnø

I løbet af forsommeren har June og jeg deltaget i BRKK’s havkajakskole. Vi har haft alletiders oplevelse hele vejen igennem med nogle supergode instruktører i Per, Allan og Sten, indimellem med Lars og Andy som vikarer og krydderi på et kursusforløb, som vi vil give masser af roser til. Topkarakter og stor tak til jer alle.

Som nyslåede kajakskippere måtte vi naturligvis tilmelde os klubturen til Gavnø, som var tilrettelagt sådan, at selv tumlinger som os også kunne være med.

Ugen op til turen meldte sig dermed et problem: Hvad skal medbringes på sådan en tur? Hvad har man brug for – er vi tilbage til campingliv a´la Roskilde eller hvad?

O.K., op på loftet og finde soveposerne og liggeunderlagene frem – årgang 1981 – desuden telt og primus (ja- det hed det vist). Alt fundet og stablet på stuegulvet – kors hvor det fylder – gad vide om man skal spørge naboen om at låne traileren – godt det kun er en tur på et enkelt døgn.

Mødetidspunktet i klubben fredag kl. 16.00 var lige tidligt nok for det arbejdende folk (!), så vi tillod os at tilmelde os med ankomst direkte til Næstved, og bestilte en ”servicepakke” bestående af navngiven klubkajak m/pagaj, spray-skirt og sikkerhedsudstyr. Senere måtte vi selvfølgelig tåle enkelte bemærkninger for dette. Den slags særforplejning skal vi nok ikke regne med i fremtiden.

Fredag ved 19-tiden da vi ankom til Næstved Kano & Cajak Klub var de 8 øvrige deltagere allerede ankommet med klubtraileren, og teltene slået op på plænen foran klubhuset. Mens June og jeg tumlede med teltstænger, barduner og teltpløkker blev Webergrillen tændt (helt primitivt skal det jo ikke være) og snart sad vi bænket om den medbragte grillmad. Masser af hygge midt mellem Næstved-kanalen og Susåen – sådan en beliggenhed kan vi godt misunde vore venner i Næstved.

Idyllen om bordets glæder blev dog relativ kort – vandet og kajakkerne trak i os alle -så inden længe var der omklædning og klargøring til en kort tur ud i fjorden. I adstadigt tempo – anført af os 3 nyudklækkede – gled vi derpå ud igennem kanalen. Undervejs mødte vi en storebæltsfærge på vej til Næstved – og måtte tappert kæmpe os gennem dens kølvand. Det er altså en berusende følelse som nyfrigiven kajakroer – bølgernes betvinger - at kaste håndtegn til en bådsmand agten på en supertanker - nys indsejlet fra verdenshavene. Eller måske var det bare en skonnert med tømmer fra Uppsala – men ”suset” var det samme.

Det blev kun til en kort tur ud i fjorden og tilbage igen ad åen. Vore omsorgsfulde turarrangører Sten og Stig ville ikke risikere at ”de grimme ællinger” brændte ud og brugte al krudtet inden lørdagens tur. Så efter en rimelig kort tur, samt atter en hyggestund og et glas rødvin i land røg vi relativt hurtigt i kuvøsen. Her fandt June og jeg dog snart ud af, at vi er blevet lidt ældre, siden vi sidst sov i telt. Disse liggeunderlag er blevet en anelse mere ukomfortable efter 8 - 10 år på loftet.

I løbet af sådan en nat kan man nå at tænke mange tanker. Hvordan var man egentlig havnet her? Mødtes for år tilbage som nyskilte med nyt mod på tilværelsen. De første ferier i ske i spidsteltet, senere villateltet på familietur ved Vesterhavet. Dernæst i camp-let til Balaton-søen i Ungarn, så i campngvogn til lidoen i Italien for til sidst at havne i ejerlejlighed ved Costa Blanca i Spanien. En fantasi om en tur i kajak på middelhavets bølger fik os til at ryge på kajakkursus – og her er vi så – 18 år senere - tilbage ved udgangspunktet. Ringen er sluttet - go’nat og prøv nu at få sovet lidt.

Efter en – stort set – søvnløs nat stod vi op for at være klar til at lægge tidligt fra land  - allerede klokken 9.30. Trods det tidlige tidspunkt virkede alle meget veloplagte – bortset fra Sten som havde fødselsdag og kun langsomt  registrerede, at Veronica og Susanne i ly af natten havde forsynet hans kajak med udsmykning a´la Færgen Sjælland. Vore rare værter i Næstved-klubben havde lånt os nøglen til klubhuset så vi både kunne komme på toilettet og lave kaffe m.v. Jeg følte dog her at det var på tide at vise lidt pionerånd og satte gang i primussen mens June pakkede telt og det øvrige habengut sammen. Herefter indtog vi morgenmaden sammen i tørvejr i klubhuset. Det var nemlig begyndt at regne – hvilket dog ikke anfægtede Veronica, Flens og nogle få andre, som insisterede på at spise havregrøden udendøre.

Alle blev klar til tiden, og klokken 9.27 var alle kajakker på vej ud ad Susåens vande. Skøn natur med masser af fugleliv og pæne huse – de mindste af husene kan nok købes for under 10 millioner. Før turen var det på tale, at vi måske ville få sæler at se på turen, men det viste sig dog at kræve en dagstur til Svinø på godt 40 km. - nok lige i overkanten. Planen blev derfor en tur rundt om Gavnø med frokost på havnen på Enø. Baronen på Gavnø Slot har ganske vist ry for at være lidt sær, men vi satsede på at han denne dag ville undlade at sende vildsvinene efter os eller at skyde efter os med haglgeværet – ifølge Næstved-roerne er det ellers ikke usædvanligt fra den kant.

Bortset fra regnvejret – det pissede ned i et par timer – var det en pragtfuld tur. Ingen store udfordringer i form af vind eller bølger af betydning, og dejlige landskaber og fugleliv omkring os i fjorden. Vi måtte naturligvis driste os til en landgang på Gavnø – på stranden længst væk fra slottet, for en kort tisse- og strække ben-pause. Som nybagt ejer af en våddragt og dermed nyindviet i, hvilke kropsdufte en mand som jeg indeholder, skal jeg ikke afvise, at jeg måske har medvirket til at holde vildsvinene på afstand. I hvert fald er det et faktum, at vi intet så til bemeldte vildsvin. Jeg kan tænke mig, at førerhannen fortsat render forvirret rundt og har mistet stedsansen pga. min fært.

Videre efter pausen med fornyede kræfter. Tempoet var moderat, så alle kunne følge med. For Stig og Flens var der rigeligt tid til rulleøvelser hvis der da ikke var alt for lavvandet, og der var gang i hyggesnakken, udveksling af erfaringer og test af hinandens pagajer.

Efterhånden som vi nærmede os Enø registrerede Stens regnsensorer (ballonerne) færre og færre regndråber. Og da vi gik i land skinnede solen fra en stort set skyfri himmel. Perfekt til en god lang frokostpause på kajen. Igen masser af hygge med udveksling af hjemmebag, kaffe og andet godt – og dejligt at få blodomløbet tilbage i benene og få luftet lidt ud under sin Long John. Der var tid nok – så god tid at nogle fik sig et blund og andre lidt ekstra rulletræning eller et lille smut hen til ”græshoppebroen” til Karrebæksminde.

Så var det blevet tid til at ro hjemover. Og som Stig havde lovet, havde vi vinden - den smule der var – i ryggen hele vejen. Vi holdt os i sejlrendens styrbords side – eller var det bagbord? – men der var ikke meget trafik at holde øje med. Så det blev en nem hjemtur de sidste 8 – 10 km uden bølger eller vind.

Jeg må også indrømme, at jeg var glad for det nemme farvand. Syntes snart det måtte være nok for denne gang og på tide at gå fra borde. En tur på godt 25 km ialt var nok også rigeligt som jomfrutur for en ældre herre. June derimod spurtede glad rundt i kajakken som en anden Duracell-kanin. Min spurt var kort og blev sat ind da jeg fik kajakklubbens landgang i sigte. Skønt at komme ud af den færge og ikke mere sejlads til mig i denne omgang!

Et dejligt varmt bad i kajakklubbens klubhus og en kølig øl gav fornyede kræfter til at få pakket kajakkerne på traileren. Og så var det ellers bare hjemover til en MEGET stilfærdig lørdag aften!

Tak til alle for nogle herlige timer i hyggeligt selskab til vands og på land.

Og 1000 tak til Sten og Stig for en godt tilrettelagt tur og for jeres ekstra omsorg for os nye hele vejen igennem. Vi føler vi har haft stort udbytte af turen , og kunne godt have ønsket at flere af vore kammerater fra havkajakskolen kunne være med. 

Mange hilsner

Gert Maegaard

Husk og se billederne fra turen