|
Svend-Erik
afsluttede den lille perlerække af ture, der
har været arrangeret i efteråret til Holbæk
og Roskilde Fjord. Jeg har været så
privilegeret at være med på tre af dem, og
jeg har fået bekræftet, at man kan ro af
mange årsager.
Nogle ror,
fordi de gerne vil være tekniske dygtige til
at rulle og skøjte hen over bølgerne - andre
er fascinerede af alt det tekniske grej og
udstyr, man kan købe sig fattig i og af de
forskellige bådtyper. Andre igen går op i at
ro så langt som muligt. Og så er vi nogle,
som bare synes det er skønt at padle i
forskellige danske landskaber og opdage,
hvor smukke farvande der ligger rundt om i
Danmark.
”Jeg ser
de bøgelyse øer ud over havet spredt/så fint
og skært i solen/som aldrig fører set/…”
Fjorde,
vige, bredninger og næs, og små havne, man
aldrig har hørt om, der ligger og putter sig
for enden af en lille markvej. |
 |
Sved-Erik var lidt
skuffet over, at der ikke kom nogen fra det
nyudklækkede turkajakhold, men de havde nok fået
kolde (og dermed ikke våde) fødder pga. den hårde
vind.
Sådan startede
turen til Orø. hvor vi var et efterhånden lille
sammensvejset mandskab: Aino, Svend-Erik og
undertegnede, som trodsede de varslede 9-10
sekundmeter, som senere blev til en stiv kuling. Vi
satte kajakkerne i ved Hammer Bakke som ligger på
Sjællandssiden , hvor der går en lille trækfærge
over til Orø. Svend-Erik kørte nærmest på gehør, da
han kender den sjællandske geografi som sin egen
bukselomme (næsten), men vi måtte dog spørge os frem
og fik at vide at vi skulle køre gennem Vellerup By.
På vejen passerede vi Ejby Havn, hvorfra der var
arrangeret tur til farvandet omkring Munkholmbroen
og Bramsnæs Vig for nogen tid siden.
Lige så snart vi
havde løsnet stropperne omkring kajakkerne, kom der
et kraftigt vindstød, der blæste turkajakken ned fra
sin plads øverst på traileren. - Der kom en stor
revne oppe ved kanten, men den holdt heldigvis tæt
på turen.
Vi satte kurs vest
om øen, for at tage vinden forfra og så få lidt
medvind når vi (optimistisk satset) var nået om på
den anden side. Undertegnede kunne kun med nød og
næppe få vendt Nordkappen, så den havde stævnen
fremad, så meget blæste det, og der skulle kæmpes
hårdt for at komme over Østerløb, som ellers kun er
6-700 meter bredt. Inde under kysten var der en
smule læ, men til gengæld så meget sidevind, da vi
var drejet rundt om sydspidsen , så jeg hele tiden
var på nippet til at blæse ind i stenene på
stranden. Så efter en spise- og tænkepause i havnen,
besluttede vi at vende om og tage turen rundt den
anden vej i stedet for at fortsætte. Svend-Erik
ærgrede sig, for der skal være et smukt område med
bøgeskov på nordsiden rent bortset fra det
sportslige i at nå hele vejen rundt, men han var jo
i turkajak. Jeg var heller ikke sikker på, at jeg
kunne klare bølgerne, selv om det kun var et kort
stykke.
På vejen op nordpå
i Østerløbet så vi forskellige strandfugle og solen
skinnede. Vi gik i land ud for nordspidsen over for
Kyndbyværket og nøddet smukke landskab. Længere inde
på øen var et jagtselskab forsamlet ved en nedlagt
gård, for at skyde ænder formentlig. Da vi satte
kursen tilbage mod havnen, havde vinden lagt sig,
som Svend-Erik havde forudset, men vi skulle jo ind
inden det blev alt for mørkt.
Stig og Sten var
på den samme tur nogle uger forinden og klarede så
vidt jeg forstod hele turen rundt. De blæste dog
også inde for et stykke tid.
Hvis vi havde en
pokal til den der har arrangeret flest spændende
ture til medlemmerne, var den helt sikkert gået til
Svend-Erik! Jeg vil gerne være med til at finde nye
spændende turmål til næste år.
Karen.
|
