|
Seniorroning i Brøndby Roklub
Seniorafdelingen
er for alle over 18 år. Opad er der ingen
aldersgrænser. Hos seniorerne er der både
hyggeroere og motionsroere. Du kan altså
selv bestemme hvor du vil lægge vægten. De
fleste vælger et mix af begge dele.
Seniorafdelingen har fast ro-tid onsdag aften, som regel mødes vi
mellem kl. 18.30 & 19:00. hvor vi så sætter
holdene.
Derudover kan man ro når man
har lyst, bare man kan samle et bådhold og
man overholder klubbens reglementer, d.v.s.
at der altid er en uddannet styrmand om
bord.
Kom i gang med at ro
Har du aldrig roet, men har
lyst til at prøve, så kræver det kun lidt
træningstøj og et par gummisko, samt at du
kan svømme. (se klubbens
ro-reglement). Vi
stiller en instruktør til rådighed.
Har du
spørgsmål eller vil du gerne optages på
roskole, så send en mail til:
inrigger@brkk.dk
Sund motionsform
Roning er en perfekt
motionsform, hvis du vil have en god
allround træning af de store muskelgrupper,
forbedre din kondition eller bare få et
bedre fysisk velvære. I roning benytter du
alle fem store muskelgrupper på en måde hvor
du ikke udsætter led og sener for pludselige
belastninger, så selvom du har en mindre
knæskade eller ryglidelse, kan du sagtens få
glæde af roning.
Læs mere om roning som
motionsform på DfFR's hjemmeside
HER
Båden
En inrigger er som
oftest en træbåd, hvor åregangene er
placeret på rælingen.
Dette betyder at inriggeren
er velegnet til at ro på åer og på havet, da
dens brede konstruktion gør det meget svært
at kæntre, selv om der er strøm eller
bølger.
I en
inrigger sidder roerne skiftevis i styrbord
og bagbord side. Den forreste roer er altid
en styrbordsroer, og den bagerste (stroke)
er altid en bagbordsroer.
Denne konstruktion, hvor
roerne sidder sideforskudt, gør det tillige
muligt at skifte pladser i båden undervejs.
Dette er en fordel, når der ros over lange
strækninger.
Der findes grundlæggende to
typer af inriggere, nemlig 2-åres med
styrmand og 4-åres med styrmand, hvilket vil
sige, at besætningen kan bestå af 3 eller 5
personer.
En
toåres og fireåres inrigger vejer
henholdsvis ca. 90 og 120
kg.
Den letteste 2-åres inrigger, der er bygget,
vejer 65 kg.
Længden er hhv. cirka 12 m
(2-åres) og 14 m (4-åres).
Den maksimale hastighed for
en 2-åres inrigger ligger på ca. 14 km/t.
For en 4-åres inrigger ligger tophastigheden
på ca. 16 km/t. |