Elisabeth & Rudimøns klint 033tryggevælde å 029IMGP0504

Brøndby ro- og kajakklub

HomeAktiviteterOm BRKKBliv medlemKlubforumKalenderVinterroningRoskoleHavkajakInriggerTurkajakBillederArtiklerSvømmehalVind & bølger

standerstrygning 2011

 

  BRKK HAVKAJAK VINTER Jan. Feb. Marts 2012 

Jeg vil gerne byde ind med muligheden for at komme lidt på vandet og gerne havet.

For alle frigivne havkajakroer dvs. havkajakret 1 og opefter.

Hver 2. søndag omklædt og parat kl. 11:30.

Fra d. 8. jan. til og med d. 4.marts

Forudsætninger:

·   Du har det rigtige tøj på til forholdene. Dvs. Flere lag plus våddragt og jakke eller tørdragt.

·   Derudover en hue eller neoprenhjelm, uldsokker og neoprensko, neoprenhandsker osv.

·   På havet: vinden blæser ikke mere end 5 m/s fra den rigtige retning.

·   Ellers på søerne og det blæser ikke mere end 8 m/s (frigivne turkajakroere er vel velkommen til at gøre os selskab).

·   godt humør

Ingen tilmelding nødvendigt

Aflysninger skrives på ”Forum – vinterroning - vinter 2012

1.   8. jan.     2012

2.   22.jan.   2012

3.   5. feb.    2012

4.  19.feb.   2012

5.   4. marts 2012

Hilsen Andy     af@brkk.dk

 

 

 

 

Julefrokost


Lørdag d. 3. december kl. 16 i klubben

Festudvalget lover traditionen tro gløgg og jule-
hygge for hele familien.

Medbring:

En ret til ca. 4 personer til fælles buffet.

Egne drikkevarer (øl og vand kan købes i klubben)

Pakke til pakkeleg

Pris: 60 kr. betales på dagen.

Tilmelding til Vibeke på vps@mail-online.dk
senest fredag d. 25. november

Mange julehilsner Karin og Vibeke


 

 

 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

 

Tidspunkt:                 Tirsdag d. 22. november 2011, mødetid kl. 19

Sted:                          I klubben Svingelstien 10, 2665 Brøndby strand

 

Dagsorden

1.              Valg af dirigent og protokolfører.

2.              Bestyrelsens beretning.

3.              Forelæggelse af:

a.              det reviderede regnskab. v/Susanne Larsen

b.              bestyrelsens forslag til kontingent mv.

c.              budget for det kommende regnskabsår v/Susanne Larsen

4.              Indkomne forslag samt forslag fra bestyrelsen.

5.              Valg af:

a.              formand.

b.              bestyrelsesmedlemmer.

                 Følgende er på valg: Susanne Larsen, Svend-Erik og Rudi Eisner.

c.               to suppleanter til bestyrelsen.

                 Allan (genopstiller)

                 Aino (genopstiller)

d.              to revisorer.

e.              en revisorsuppleant.

f.              

diverse udvalg, herunder materiel og køkken turudvalg, roaktivitetsudvalg for hhv. robåd, turkajak og havkajak, social aktivitetsudvalg mv.

6.               Eventuelt.

 

Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen 8 dage før generalforsamlingen. Indkomne forslag skal bekendtgøres for medlemmerne ved opslag i klubben senest 5 dage før generalforsamlingen.

Bestyrelsen opfordrer medlemmerne til at deltage i generalforsamlingen og der vil i lighed med tidligere år bliver serveret brød og pålæg samt kaffe og te.

Bestyrelsen har vedlagt en kort beskrivelse over udvalgene i klubben.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Brøndby Ro- og Kajakklub.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Udvalg i Brøndby Ro- og Kajakklub

Klubben vil meget gerne have friske kræfter med i udvalgene så overvej hvad der vil være noget for dig inden generalforsamlingen. Og bare rolig – ingen bliver tvunget med i udvalgene. Det er ganske frivilligt.

Turudvalget

Med ansvar for tilrettelæggelse af klubture for tur- og havkajakker. Udvalget mødes i foråret inden sæsonen starter og planlægger ture for sæsonen, og der findes tovholdere tilde enkelte ture. Typisk vil der for havkajakker være 3-4 ture med overnatning, samt et antal 1-dages ture.

Der er som regel desuden et antal ture fælles for tur- og havkajak, f.eks. Gudenå explorer og Suså tur.

Vi har brug for 5-6 medlemmer til udvalget.

Det sociale aktivitetsudvalg.

Sørger for sociale aktiviteter, f.eks. i forbindelse med kanindåb og standernedtagning, standerhejsning og julefrokost, Sankt Hans  mv.,  samt vinteraktiviteter, f.eks. foredrag eller filmaften.

Udvalget står for planlægning af aktiviteterne, og for at indhente hjælp til det praktiske fra klubbens øvrige medlemmer, når påkrævet.

Vi har brug for 3-4 medlemmer til udvalget.

Roaktivitetsudvalg

Aktiviteter til tekniktræning og forbedring af frigivne medlemmers rokompetencer, f.eks. ugentlig klubroning, teknikdage, bølgetræning, rullekurser mv.

Der er 3 udvalg, et for hver bådtype:

·         Havkajak -Vi har brug for 3-4 medlemmer til udvalget

·         Turkajak

·         Inrigger roning

Materialeudvalg

Udvalgene står for indkøb af både, sikkerhedsudstyr mv., samt vedligeholdelse af bådparken.

Der er 3 udvalg, et for hver bådtype (gerne en materialeforvalter og en hjælpende hånd eller 2 pr. bådtype):

·         Havkajak -Vi har brug for 3-4 medlemmer til udvalget

·         Turkajak

·         Inrigger roning

Køkkenudvalget

Har som altid sørget for at der er kolde øl og sodavand og kaffe i huset. Består pt. af Anders Noe.

Web udvalg

Skal finde en ny løsning og arbejdsgang for vores web-side.

Roskoleudvalg

Står for organisering af roskoler

 

 

 

 

 

Vi ses til standerstrygning og kanindåb søndag d. 30. oktober 2011.

Kære alle sammen.

Ro-sæsonen 2011 går på hæld og det betyder, at vi skal holde standerstrygning og kanindåb – ganske som vi plejer. Mød dine venner til en hyggelig søndag eftermiddag, der byder på forskellige oplevelser som du kan læse af programmet.

Vi håber du bliver og spiser med. Husk det er nødvendigt at tilmelde dig senest mandag d. 24. oktober 2011, hvis du gerne vil spise med.

Tilmelding sker til Søren Carlsen på sorencarlsen2610@hotmail.com 

Det koster 120 kr. pr. person at spise med.

Program

KL. 13.00  alle der ønsker at slutte sæsonen af med en lille rotur mødes. Alle kaniner fra forårets- og efterårets roskole skal ligeledes møde op. 

Kl. 13.30  Alle kaniner og de der skal på vandet klar til en kajaktur. Husk at klæde dig efter vandtemperaturen. Herefter ror vi en tur. Alle er velkomne til at ro med. Det bliver en kort tur.

Kl. 14.30  Alle kaniner slutter af med en vending/rul eller en wet exit foran klubhuset – herefter er de døbt. 

KL. 15.30  pokaler uddeles, dåbsbeviser uddeles, formandens tale, der fortælles om årets ture og du kan se billeder på storskærm fra årets ture, hyggeligt samvær mv.  Årets klubkammerat stryger flaget.  

KL. 17.30  Middag for alle tilmeldte.  Husk at tilmelde dig hos Søren Carlsen på sorencarlsen2610@hotmail.com  

Traditionen tro byder klubben på Cognac og Bailey til kaffen og teen.

Bestyrelsen håber, at så mange som muligt vil komme og være med til at gøre dagen festlig og fornøjelig.

Husk at alle er velkomne. Også venner, ægtefæller, kærester, børn, bedstemødre- og fædre.

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen

 

hjælp standerstrygning 2011

 

Hjælp til standerstrygning

Klubben kunne godt tænke sig lidt hjælp til standerstrygningen søndag d. 30. oktober 2011.

Så hvis du har lyst, må du meget gerne hjælpe med et af nedenstående punkter.

  • Kaffe og the brygning. Her skal vi bruge et par stykker til at møde op en halv time før programmet går i gang – dvs- mødetid kl. 14.30

 

  • Bage lidt kage eller andet godt.

 

  • Dække bord til aftensmaden

 

  • Hjælpe lidt med oprydningen før vi går.

 

Husk det er kun i fællesskab vi får en god klub, så giv venligst en hjælpende hånd.

Du bedes kontakte Karin Levinsen på kl@brkk.dk. og oplyse om du vil hjælpe med en af punkterne.

Vi glæder os til se dig.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

suseåen

 

Klubtur

 

Så er vi igen klar med en af årets tilbagevendende ture for alle kajakroere både tur og hav. Turen går til Suseåen

d. 24-25 september 2011

Vi mødes i klubben kl 8.00 og pakker kajakker. Hvorefter vi køre ned og sætter kajakkerne i vandet. Turen er på 42 km ialt. Vi ror i et roligt tempo så alle kan være med, også dem der ikke har nået det helt store i år.  Vi vil fordele km mellem de to dage og overnatte på en naturplads ved Tystrup-Bavelsesøerne, så husk telt og varmt tøj. Der er tørkloset og vand på pladsen.

Har du lyst til at deltage kan du tilmelde dig på forum eller til Susanne sl@brkk.dk senest søndag d. 18/9. Da vi skal nå at have nummerplader. Vi deles om udgifterne og madlavningen lørdag aften. Klubben giver som altid et tilskud.

Med venlig hilsen

Mads, Lone og Susanne

P.S vi skal bruge 2 biler før turen gennemføres.

 

 

Roskilde Fjord søndag den 2 oktober 2011.

For dig der gerne vil se andet end Køge bugt, turen er for alle i havkajak men mest for årets roskole deltagere da vi ror i et roligt tempo og ca. 10 til 15 km alt efter vejr og vind.

Se mere og tilmeld dig på klubforum.

imgp6767.jpg imgp6768.jpg imgp6771.jpg

 

 

Arbejdsdag søndag d. 18/9 2011

På arbejdsdagen søndag d. 18/9 bedes medlemmer af klubben komme og hjælpe da vi skal have kørt enkelte robåde, kano mv. på lossepladsen. Der skal bruges nogle muskler på at få tømt loftet og få robådene på loftet.

Start kl. 10:00 og klubben giver frokost.

 

 

Stevns Klint

Søndag den 4. september 2011 tager vi en tur til Stevns med det formål at ro langs hele klinten.

Tilmelding vil blive på klubforum.

C:\Documents and Settings\SJ\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\Content.Word\P8050065.jpg    Stevns Klint - Kun 30 km væk fra klubben

Turen er kategoriseret som en niveau 2 tur.

Vi kører fra klubhuset til Bøgeskov Havn, hvorfra vi ror til Rødvig. Det er en tur på ca. 17 kilometer.

Der er tale om en rigtig flot tur, hvor det flere steder er muligt at ro helt tæt på klinten.

Et sted er der endda en lille grotte, der kan rumme mindst 4 kajakker.

 C:\Documents and Settings\SJ\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\Content.Word\P8050035.jpg Set inde fra grotten

Ved Højerup Gl. Kirke er der mulighed for at få en is eller lignende.

Der vil angiveligt blive et lidt længere ophold i Rødvig, idet traileren skal hentes ved startstedet ( 2 x 15 km), før vi kan returnere til klubhuset.

Der bliver tale om en del logistik med flere biler for at få turen til at gå op i en højere enhed - nærmere vil tilgå.

C:\Documents and Settings\SJ\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\Content.Word\P8050070.jpg Stejl stenstrand – se vandfaldet i baggrunden

Den endelige tidsplan er ikke udfærdiget, men der vil blive tale om en lang dag, da der er en del kørsel.

Køreturen fra klubhuset til Bøgeskov Havn er på ca. 57 kilometer.

Fra Rødvig til klubhuset er der ca. 62 kilometer.

Turen kan være noget problematisk ved vind fra øst – eller ved generelt dårligt vejr – Da vil turen blive aflyst med henblik på at lave en alternativ tur.

Der vil senere tilgå en mere omfattende turplan indeholdende tidsplan, links til nyttige hjemmesider, vigtige telefonnumre, tilmelding mv.

Turansvarlig: Steen Jespersen – kajak@anesteen.dk

C:\Documents and Settings\SJ\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\Content.Word\P8050079.jpg Flot udsigt

C:\Documents and Settings\SJ\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\Content.Word\P8050078.jpg Højerup Gl. Kirke

 

 

 

Amager rundt 20. og 21. august 2011 (Niveau 2 tur)

Nu da der alligevel ikke er Sverigestur i weekenden den 20. og 21. august, er Aino og jeg blevet enige om at arrangere en stille og rolig klubtur rundt om Amager.

Vi starter lørdag morgen kl. 10.00 fra klubhuset og sætter kursen mod Københavns Havn. Den første pause - kaffe og kage - vil blive efter ca. 6 km. nedenfor motorvejsbroen, hvor der er et stykke sandstrand vi kan sidde på.

Herefter fortsætter vi mod slusen og ind i selve havnen og finder et sted at spise frokost i selve Kbh. (Christianshavns Kanal). Vi fortsætter forbi Holmen og ror indenom Trekroner-fortet og ud i Øresund mod Amager Strandpark, hvor vi vil overnatte. (vi prøver at få en aftale med medlemmer af Kastrup Kajakklub om at få lov til at bruge deres klubhus).

Søndag formiddag fortsætter vi turen mod Dragør, hvor vi vil holde et langt hvil.

Når vi når Kongelunden lægger vi til land og nyder en kop kaffe og noget kage, inden sidste etape mod Brøndby Havn.

Vi glæder os til at ro med jer :)

Hilsen

Aino og Søren

 

 

Sommertur til Orust/Tjörn

 

Sommertur til Orust/Tjörn

Niveau II tur

Torsdag d.11. - søndag d.14. august 2011

Turen er på niveau II

Vi starter fra klubben torsdag d. 11 august kl. 16-18 tiden, alt efter hvornår deltagerne kan være i klubben, og kører til Almöns camping ca 60 km nord for Gøteborg hvor vi overnatter den første nat og lader bilerne stå.  Campingpladsen er udgangspunkt for turen

Niveau II turen med dagsdistancer på ca. 20 km (søndag 10-15 km). Turen afhænger af vind og deltagere men bliver enten syd for Tjörn eller Stigsfjorden mellem Orust og Tjörn.

Turen er en niveau  II tur, dvs. frigivne  roere med en del km i armene, som kan ro også i lidt modvind og blæst. Målet er en 5-6 timers roning  pr. dag.

Vi kører fra Almöen søndag ved middagstid og er hjemme sidst på eftermiddagen.

Tovholder:

 Gert tlf. 23485729 / gj@brkk.dk

Tilmelding til turen foregår i forum på hjemmesiden, husk at lægge dit tlf. nr.  Skriv også gerne om du har bil til rådighed og om du i så fald har tagbøjler.

Mandag før turen vil jeg starte på detailplanlægningen, af mad hvem der tager hvad  med, transport osv..

  _tjrn_200815.jpg  _tjrn_200832.jpg

 

amagerrundt

 

Amager Strandpark Rundt for tur og havkajak.


Der er kommet invitation til Amager Strandpark Rundt lørdag den 30. juli 2011. Søren Carlsen er tilmeldt marathondistancen på 20 km. Men der er også en 10 km trim-tur.
Det kunne være rigtigt hyggeligt at få nogle flere medlemmer fra BRKK med og gøre det til en klubtur for både tur- og havkajakker.
Man kan se invitationen her:
http://www.amagerstrandparkrundt.dk/

Tilmelding til Søren Carlsen: sc@brkk.dk

 

Orust2011

 

Niveau 3 klubtur Orust rundt 2011.

Årets kajaktur for de øvede med kilometer i armene går rundt om Orust på den svenske vestkyst.

Vi starter fra klubben torsdag den 18 august kl. 16 og kører til Almöns camping ca. 60 km nord for Gøteborg hvor vi overnatter den første nat og lader bilerne stå.

Fredag morgen begynder de knap 100 km rundt om Orust. Fredag og lørdag med distancer i marathon længde og en kortere rotur søndag morgen for at komme tilbage til bilerne inden turen igen går mod Brøndby.

Vi har været i området før hvor der har været meget vind og regn så du skal være forberedt på at kunne klare lidt af hvert i kajakken og på land. Hvis vejret tillader det vil en del af turen blive lagt i mere åbent område langs vestkysten af Orust.

Læs Steens turberetning fra 2009 her:   http://brkk.dk/klubtur_orust_2009.htm

Tilmelding til Lars Iversen: li@brkk.dk

 

 

Tekninaften

Teknikaften for havkajak.

Roudvalget har arbejdet med hvordan klubben kan styrke muligheden for at medlemmerne kan blive teknisk dygtigere.
Vi foreslår derfor at alle der har lyst til at dele af deres kunnen, kan melde sig som tovholder på en teknikaften. Man behøver ikke at være verdensmester for at kunne videregive erfaringer og du har frit slag for hvad du vil tilbyde.

Meld dig på en af de oprettede datoer i klubforum under TEKNIKDAGE. De der så ønsker at komme på den pågældende dag, kan melde sig til. Ligesom vi gør med svømmehal om vinteren og med mandagsroningen.

Vi håber at medlemmerne bakker op om inititativet.


mvh Jens, Morten og Karin (roudvalget)

 

 

Turplan for kajakker 2011 

 

Turplan for kajakker 2011

Vi har valgt at definere turene med overnatning i forhold til niveauer I, II og III. Formålet er at synliggøre hvilke krav der stilles. Det vil vi præsentere i tur-beskrivelser.

 

Dato

Sted

Niveau

Tid mv.

Tovholder

To d.2/6- sø d.5/6

Gudenåen explorer

Niveau: Alle

Tur- og havkajakker

http://www.gudenaa-explorer.dk/default.aspx?id=m7s1

Susanne.

Lø.

d. 4/6

Endagstur til Københavns Havn

Niveau: Alle

 

Karin L

Lør 25/6– søn 26/6

Sydfynske Øhav

Niveau I: Dagsture på ca. xx km Afhængigt af vind og vejr kan der laves forskellige ruter for deltagere. Turen er med medbragt turgrej og overnatning

 

Sten og Stig

Ma 1/8-sø 7/8

As Vig mellem Horsens Fjord og Vejle Fjord

Alle

Træffet kræver medlemskab af Havkajakroerne

Havkajakroernes sommertræf

Se: www.-havkajakroerne.dk eller medlemsbladet.

 

Gert

August

Tjörn Skärgård

Niveau II + Niveau III

Dobbelttur opdelt på:

En gruppe der ror niveau II (Tovholder: Gert)

En gruppe der ror niveau III (Tovholder: Lars)

Afgang., hjemkomst og turbeskrivelse meldes ud senere

Gert Jungersen

 

Lars Iversen

Sø 4/9

Stevns Klint

Niveau (II): Afhænger af vejr og deltagere

 

Afgang, hjemkomst og turbeskrivelse meldes ud senere

Steen

 

Detaljer vedrørende turene inkl. tilmelding annonceres på hjemmesiden og ved opslag i klubben.

 

Mandagsroning for alle havkajakroere.

Mandagsroning for alle havkajakroere.

Foråret er på vej og vi har i 2011 fået mange nye ro kammerater. Dem vil vi gerne holde fast i og samtidig skabe en klubånd med en ugentlig rodag.

Derfor vil der igen i år blive taget initiativ til en officiel klubaften, hvor der er fast kommer mindst ét friroet medlem - en tovholder. Så ved man som begynder, hvornår man kan møde op og komme ud og ro med friroede medlemmer.

Der roes fra klubben kl. 17 hver mandag og der bliver roet til Vallensbæk / Ishøj havn. Det er en tur på godt 8 km. Der kan godt aftales ture, som går til andre steder.

Har du lyst til at deltage skal du melde dig til på klubforum, senest mandag kl. 12

Hvis man kommer utilmeldt kan man ikke regne med, at der er en tovholder, men man må gerne komme med, hvis der er en tovholder.
Tovholderen sikrer, at der bliver roet i et tempo, hvor alle kan være med.

Til at gennemføre mandagsroning har vi brug for alle klubbens friroede medlemmer. Eneste krav til tovholderen er, at hun/han er friroet, kan møde op en given mandag og vil sørge for at der bliver roet i et tempo, der passer til alle.
Dvs., at tovholder IKKE på nogen måde skal være instruktør eller turansvarlig.

Deltagerne er selv ansvarlige for at tage bestik af vejr, vind og påklædning.

Hvis du allerede nu kan sige, at du gerne vil melde dig som tovholder til en mandagstur, så meld dig her på klubforum, på én eller flere af de annoncerede mandage.

Hvis der ikke har meldt sig min. 2 deltagere til turen, har tovholder ret til at aflyse turen.

Bliver du som tovholder forhindret i at møde op, skal du finde en afløser.

God Sommer.

BRKK.

 

Sommertur i det sydfynske øhav

...

Sommertur i det sydfynske øhav

Lørdag d. 25. - søndag d. 26. juni 2011

Turen er for alle der ror Havkajak

Fyn er fin. Derfor går klubbens todagestur selvfølgelig til det fynske øhav med ø-hop,

pakkede havkajakker og højt humør. Lørdag aften slår vi lejr på en af øerne på ruten.

Den endelige rute vil afhænge af deltagere og vejret, men forvent en samlet tur på 30

– 35 km fordelt over to dage.

Dagsdistancerne vil være i størrelsesordenen 15-25 km i et tempo som tager hensyn

til dagsformen. Med godt vejr er der rimelig tid hygge og lejrstemning og er du vild i

varmen kan du lege videre i kajakken når teltet er slået op.

Niveau

Turen er en niveau 1 tur, dvs. frigivne roere med 100 km i armene som kan lave selvog

makkerredning. Vi tager hensyn til vind og vejr og tilrettelægger efter deltagernes

form. Det fynske Ø-hav er rimeligt godt beskyttet, men kan godt vise tænder når det

blæser. Der er mange øer at vælge imellem. Vi planlægger ruten uden lange

trættende kryds. Driller vejret, har vi en plan B (1 Roskilde Fjord eller Orø rundt).

Afgang fra klubben lørdag kl. 07.00. Hjemkomst søndag ved 18-19 tiden. Meld ind om

du kan lægge bil til. Til alle der endnu ikke har prøvet at pakke en kajak. Kontakt Stig

eller Sten, så finder vi ud af, om der er behov for at lave en lille pakke workshop efter

en fælles opvarmningsrotur.

Vi forventer, at du selv sørger for forplejning og vand og hvad du ellers behøver,

under turen. Find gerne sammen om det kulinariske.

Tilmelding til:

Du tilmelder dig turen på klubforum www.brkk.dk/  Tilmed dig her

Kontaktperson: Sten so@brkk.dk og Stig  sdj@brkk.dk

 

 

INTERN FRIGIVELSE TIL HAVKAJAK

...

INTERN FRIGIVELSE TIL HAVKAJAK

For allerede frigivne turkajakroere, som ønsker frigivelse som BRKK havkajakroer

Går du med tanker om at springe ud af skabet? Eller vil du blot udvide dit repertoire?

Så her er der en mulighed.

Lørdag d. 18. juni og søndag d.19 juni 2011 kl. 10:00 til ca. 14.00

Indholdet er bl.a.

- Hvad er en havkajak. Forskellige pagaj typer – hvorfor?.

- Siddestilling og indstilling af fodpedaler.

- Gennemgang af basisroning,  forlæns og baglæns, drej på en tallerken,

   sidelænsforflytning osv.

- Kantning af kajakken. Hvad er det og hvorfor.

- Kontrolleret wet-exit.

- Makkerredning og Selvredning.

- Tage een på slæb. Korte slæbelinjer og lange slæbelinjer - hvorfor og

  hvornår.

- Ro-adfærd i grupper.

- Kendskab til faremomenter ved havkajakroning.

- Hensigtsmæssig beklædning

Kontakt Andy Foran        af@brkk.dk

 

 

Københavns Havn

...

Lørdag d. 4. juni 2011- Endagstur til Københavns Havn

Niveau: Alle så tempoet er mageligt og ruten på i alt 15 km.

Mødetid i klubben kl. 9.00 hvor vi pakker trailer sammen inden vi kører til slusen.

Ankomst Brøndby kl. 15.00 – 16.00

Kontakt og tilmelding på Klubforum senest d. 12 maj.

Medbring rotøj så du kan holde varmen og en vindtæt jakke – der kan godt være kolde vinde selvom det

 føles som hedebølge på land og vandet ER stadigvæk koldt.

Medbring skiftetøj hvis I går hen og bliver våde ;-)Kaffe, kage, madpakke – vi går i land ude på Holmen og

 spiser frokost. Det plejer at være superhyggeligt.

Jeg glæder mig til at høre fra jer

Med venlig hilsen Karin (evt. kontakt kale@dpu.dk)

 

københavns hav.png

 

gudenaaen

...

-Fælles klubtur for hav-og turkajakker

 

Fra den 1.-5. juni 2011 tager vi på klubtur til Gudenå og deltager i Gudenå Explorer turen www.gudenaa-explorer.dk .Vi tager afsted onsdag aften så vi er klar til at tage af sted i kajakkerne torsdag formiddag kl. 10.30, når arrangementet starter.

Sidste år var vi tre som tog med, og vi havde en rigtig hyggelig og sjov tur.  Turen er for både tur- og havkajakker, og vi håber rigtig mange vil deltage i år.

Først del af turen er på Tåning Å og Mossø og derefter følges Gudenåen nordpå til udløbet ved Tørvebryggen i Randers. Her ankommer man søndag, hvorefter vi og vores kajakker bliver transporteret til Skanderborg. Vi forventer at ro følgende etaper, men vi laver den endelige planlægning i fællesskab

1. etape Skanderborg - Ry ca. 28 km.

2. etape Ry – Silkeborg ca. 18 km.

3. etape Silkeborg – Bjerringbro ca. 39 km.

4. etape Bjerringbro – Randers ca. 33 km.

Selvom etaperne kan virke lidt lange for nogle, skal man huske at det foregår på åer og søer. Det er derfor ikke lige så hårdt som på havet. Vi følges ad og tager det roligt.

Udover udgifterne til transport fra Randers til Skanderborg vil der være udgifter til turen fra klubben til Skanderborg og nogle overnatninger, som vi fordeler mellem os. Vi regner med at overnatte  på en blanding af natur og campingpladser.

Tilmelding til Susanne (susanne.larsen@gmail.com) senest d. 08 maj.  Obs der er også tilmelding til Gudenå explorer.

Hilsen

Gudenå farerne

Aino, Søren og Susanne

 

 

kom igang igen 2011

 

...

Store legedag søndag d. 8. maj 2011 i Brøndby Strand.

 

Igen i år stiller klubben op sammen med mange andre sportsklubber mv. i Brøndby Strand.

 

Udstillingen er et godt vindue for vores klub og det er en rigtig hyggelig dag, hvor mange børn og voksne lægger vejen forbi Brøndby Ro- og Kajakklub.

 

Klubben stiller op med at par medlemmer, der snakker med folk, som gerne vil vide lidt mere om ro- og kajaksporten.

 

Vi tager 2 ro-ergometre med og lader folk dyste mod hinanden.

 

Vi har også et par kajakker med samt pagajer med som udstilling.

 

Men klubben mangler din hjælp.

 

Klubben mangler 3 – 4 personer, der vil bruge søndag eftermiddag sammen med en masse andre udstillere. Det sker i tidsrummet 12 – 16.

 

Som tak for hjælpen giver klubben mad og drikke på dagen.

 

Vi plejer at mødes kl. 11.30 i klubben og pakker trailer med kajakker. Herefter kører vi til Brøndby Strand, Esplanaden og stiller op.

 

Det er som sagt en rigtig hyggelig og rolig dag, og man får snakket med en masse forbipasserende.

 

Brøndby kommune betaler for driften af bygningerne i vores klub, herunder varme og vedligehold. Som tak for hjælpen stiller vi derfor op til Store Legedag, og klubben håber du vil støtte din klub med nogle timers frivillig hygge.

 

Hvis du har lyst til at støtte din klub, så kontakt venligst Henrik på ha@brkk.dk.

 

 

Med venlig hilsen

 

Brøndby Ro- og Kajakklub.

 

 

 

...

Nyhedsbrev foråret 2011

 

Til medlemmerne i Brøndby Ro- og Kajakklub, -

 

Med standerhejsningen søndag d. 27. marts 2011 har vi åbnet for en ny sæson i Brøndby Ro- og Kajakklub.

 

Tak til alle, som mødte op og gjorde dagen hyggelig. Og STOR tak til de medlemmer, der havde bagt kage og som hjalp med at grille pølser, rydde op mv.

 

Vandet er stadig koldt – ca. 2 grader – så husk at have fornuftigt og varmt tøj på samt følg reglerne om roning i koldt vand.

 

I maj måned lægger klubben område og lokaler til Havkajakroernes Forårstræf. Træffet bliver afholdt i perioden 19 – 22. maj 2011 (Bededagsferien).

 

Kajakroere fra hele landet kommer til klubben og vi forventer ca. 100 – 120 kajakroere.

 

Der vil blive arrangeret ture på vandet, også på dit niveau og kajakroere kan mødes i det store fællestelt.

 

Som nævnt til standerhejsning har klubben brug for et par frivillige til at hjælpe med diverse gøremål. Det kan f.eks. være vise folk på plads, hjælpe med praktiske ting, hjælpe med at arrangere en tur på vandet eller andet. Hvis du melder dig til en hel dags arbejde, deltager du gratis i træffet.

 

Det er Stig Dalum og Susanne Larsen fra klubben, som er tovholdere.

Du bedes venligst kontakte en af dem på sl@brkk.dk (Susanne) eller sd@brkk.dk (Stig).

 

Bestyrelsen arbejder i øjeblikket på at få fjernet nogle af robådene fra bådehallen og få dem opbevaret andre steder i kommunen. Pladsen vil så blive brugt til etablering af nogle kajakpladser til de medlemmer, der i øjeblikket står på venteliste. Det har vist sig, at det er svært at finde plads til så store både, men bestyrelsen arbejder videre på en løsning.

 

Ro-aktivitetsudvalget oplyste til standerhejsningen, at mandags-roning igen kommer til at fungere. Følg med på hjemmesiden.

 

Gert Jungersen med flere fra tur-udvalget fortalte til standerhejsning, hvilke ture klubben arrangerer i sæsonen 2011. Følg med hjemmesiden eller kig på opslagstavlen i klubben.

 

HUSK foredrag om kuldepåvirkning i klubben tirsdag d. 5. april 2011 kl. 19.30. Det er gratis. Leif Vanggaard fra Arktisk Institut vil fortælle om korrekt påklædning, hypotermi, kroppens faresignaler mv.

 

Bestyrelsen ønsker alle en god sæson.

 

Vi ses på vandet.

Venlig hilsen

 

Bestyrelsen

 

 

 

zumba

Brøndby ro- og kajakklub medlemmer deltager gratis, send en e-mail til bb@ishoejby.dk med navn, e-mail og mobil nr. inden d. 18.marts.

 

 

...

Træningsaften på Land

Skal du have hjælp til at holde formen i vinter?

Så står Søren klar til at hjælpe dig. Søren har endnu engang påtaget sig opgaven med at starte et vinter trænings hold. De næste 3 tirsdage kan du således komme ned i motionsrummet kl. 18.00 og så vil Søren vise dig hvordan du bruger de forskellige maskiner, vi har stående. Er der interesse for træningen vil den fortsætte hver tirsdag. Første gang er

 Tirsdag den 9/11 kl. 18.00

Søren glæder sig til at sætte dig igang. Har du lyst til at deltage skal du møde op en af de næste tre tirsdage. Har i nogle spørgsmål kan Søren kontaktes på sorencarlsen2610@hotmail.com

 

 

 

 

Brøndby Ro- og Kajakklub.

 

Referat fra ordinær generalforsamling tirsdag d. 23. november 2010.

 

1.                   Allan Kjær blev valgt til dirigent.

 

2.                   Bestyrelsens beretning blev omdelt og gennemlæst.

 

3.a.                Revideret regnskab: Godkendt og vedtaget. Kasserer Susanne Larsen gennemgik regnskabet. Der var

                      ingen spørgsmål. Stor ros til kasserer. Klubben har en god og solid økonomi.

                      OBS: husk at tilmelde dig PBS. Fra 2011 vil det koste 50 kr. i gebyr at betale med girokort. Har du

                      spørgsmål, kan du kontakte kasserer Susanne Larsen på sl@brkk.dk

                      Klubben har enkelte ”storskyldnere” som konsekvent betaler for sent eller undlader at betale.

3.b.                Bestyrelsens forslag til kontingent: Uændret og godkendt

 

3.c.                Budget: kasserer Susanne Larsen gennemgik budget for det kommende regnskabsår. Godkendt og vedtaget.

 

4.                   Indkomne forslag. ingen indkomne forslag

 

5.                   Valg af:

                     

·        Formand: Henrik Andersen genopstiller og blev valgt for en ny periode for 1 år.

·        Bestyrelsesmedlemmer: Karin Levinsen var på valg og var villig til genvalg. Karin blev valgt for en 2 års periode.

      Flens var på valg og var ikke villig til genvalg. Sten Olsen blev valgt for en

      2 års periode.

      Gert Jungersen var på valg og var villig til at genopstille.

      Gert blev valgt for en 2 års periode.       

               

Suppleanter: Aino og Allan blev valgt som suppleanter.

 

Revisorer: Revisor Søren Carlsen og Anders Noe blev genvalgt.

.

Revisorsuppleant: Jens blev valgt. Tillykke og velkommen.

 

Diverse udvalg: 

Køkkenudvalg: Anders Noe blev valgt.

 

Roaktivitetsudvalg:

Turkajak: Søren Carlsen, Svend-Erik

Havkajak: Karin, Morten og Jens.

Inrigger: Rudi, Preben.

 

Social aktivitetsudvalg: Susanne, Søren og Henrik.

 

Turudvalg: Stig Dalum, Sten Olsen, Svend-Erik, Karin Levinsen, Gert Jungersen, Lars Iversen, Steen og Morten. Gert Jungersen er tovholder og indkalder til møder.

 

Materialeudvalg/kajak: Andy, Keith og Sten Olsen(havkajak), Søren Carlsen og Svend-Erik (turkajak).

 

Materialeudvalg/inrigger: Rudi og Preben.

 

WEB-udvalg:

Lone og Lars indtræder i web-udvalget sammen med Sten Olsen. Karin Levinsen udtræder. Lars er tovholder.

 

6.                         Evt:

                           

Susanne fortalte om Havkajakroernes Forårstræf, der skal afholdes i vores klub. En masse kajakroere vil komme i foråret (20. – 22. Maj) og sætte deres telte op. Der vil være ture i Køge Bugt og hyggesnak om bålet. Endvidere sættes stort fællestelt op. Gæsterne skal have adgang til toiletter og baderum. Frivillige hjælpere søges til at være ”vagter” og hjælpe gæsterne, hvis de har spørgsmål. Har du lyst til at hjælpe, bedes du kontakte Susanne Larsen på sl@brkk.dk.

 

Der har været et ønske fra klubben og enkelte medlemmer om at få lov at opstille en container til opbevaring af kajakker – dette har Brøndby kommune afslået. I stedet vil Arne (tovholder), Steen, Lars, Gert og Flemming kigge på alternativer til opbevaring.

 

Der blev spurgt til vedligeholdelse af bygningen. Bygningen tilhører Brøndby kommune og en gang om året mødes formand og kasserer med Teknisk Forvaltning om vedligeholdelse. I år har der IKKE været penge til vedligeholdelse og næste år bliver det samme. Enkelte medlemmer mener, at vi selv bør smøge ærmerne op.

 

Når det regner voldsomt, står vandet højt i toiletterne – formanden vil anmode Brøndby kommune om at få spulet/renset kloakken.

 

Anders Noe anmoder om, at man i forbindelse med arbejdsopgaver i klubben, ”prikker” de personer på skulderen, som man mener måske vil være gode til at løse opgaven.

 

Mandagsroning skal på ”banen igen”. Det fungerede fint i 2009, men er gået i stå i 2010. Opgaven med at få mandagsroning på banen igen er nu parkeret hos roaktivitetsudvalget, hvor der er repræsentanter fra både tur-hav og inrigger.

 

Bestyrelsen skal kigge på reglerne for vinterroning, herunder om alle instruktører automatisk skal have ret til vinterroning.

 

Bestyrelsen skal kigge på formuleringen vedr. havkajakret 2. Enkelte medlemmer mener, at reglerne er uklare.

 

Andy oplyste, at DGI ”barsler” med gode tilbud på kajak-fronten såsom udlån af instruktører mm. Vi vil høre nærmere.

 

Formanden fortalte om vores nye aftale med firmaet SportDirect fra Kolding, som fremover kan levere klubtøj med LOGO. Tøjet er af god kvalitet. Følg med på hjemmesiden.

 

HUSK klubbens julefrokost lørdag d. 11. december 2010. Læs mere på hjemmesiden.                     

                                     

                      Herefter takkede Allan (dirigent) for god ro og orden.

 

 

 

 

epp3

I forbindelse med at DKF låner klubbens lokaler til EPP 3 prøve til oktober 2011 , får vi 1 plads gratis, så hvis du er interesseret at få denne plads og gå op til EPP 3 prøven så send en mail til ha@brkk.dk

 

 

...

Du inviteres hermed til Brøndby ro- og kajakklubs årlige julefrokost, som i år vil foregå lørdag den

 11/12 kl. 13.30

Vi gentager succesen fra sidste år, hvor vi hver især medbringer en ret til ca. 6 personer til vores julebord. Det har vist sig at dette giver den bedste mad. Øl og vand kan som sædvanlig købes, mens klubben giver en snaps. Kom og vær med til denne super hyggelige dag, hvor vi ønsker hinanden en god jul.

Vi starter med at få et glas glög, hvorefter vi spiser. Efter maden får vi kaffe, mens vi leger pakkeleg. Husk at medbringe en gave til højst 25,-. Det er jo mest for sjov.

Tilmelding senest den 3 december til Susanne på sl@brkk.dk.

Julehilsner Susanne.

P.S. Skulle nogle have lyst til at give en hjælpende hånd med borddækning, indkøb, pyntning osv. Kan de også sende en mail til mig og jeg vil straks benytte mig af venligheden. Men ellers regner jeg med at vi hjælpes ad på dagen, som vi plejer.

 

 

 

 

 

 

Førstehjælp. 

Kan du førstehjælp?

 

Klubben har inviteret én ned til klubben for at lære os førstehjælp. Vi skal minimum være 12 og maks. 18 for at kurset gennemføres. Der er tale om et 6 timers kursus med afsluttende bevis. Det foregår

 

Søndag den 21/11 kl. 09.00

 

 Vi glæder os til at se dig. Har du lyst til at deltage skal du tilmelde dig til Susanne, senest den 14/11. Pladserne ryger efter først til mølle princippet. Har i nogle spørgsmål kan Susanne kontaktes på sl@brkk.dk, hvor i også kan tilmelde jer.

 

Med venlig hilsen

Aktivitetsudvalget

 

 

 

 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

 

Tidspunkt:                 Tirsdag d. 23. november 2010, mødetid kl. 19

Sted:                          I klubben Svingelstien 10, 2665 Brøndby strand

 

Dagsorden

1.               Valg af dirigent og protokolfører.

2.               Bestyrelsens beretning.

3.               Forelæggelse af:

a.               det reviderede regnskab. v/Susanne Larsen

b.               bestyrelsens forslag til kontingent mv.

c.                budget for det kommende regnskabsår v/Susanne Larsen

4.               Indkomne forslag samt forslag fra bestyrelsen.

5.               Valg af:

a.               formand. (genopstiller)

b.               bestyrelsesmedlemmer.

Følgende er på valg: Karin Levinsen (genopstiller), Flens (genopstiller) og Gert Jungersen (genopstiller)

c.               to suppleanter til bestyrelsen.

Sten Olsen genopstiller

Stig Dalum genopstiller ikke

d.              to revisorer.

e.               en revisorsuppleant.

f.               diverse udvalg, herunder materiel og køkken turudvalg, roaktivitetsudvalg for hhv. robåd, turkajak og havkajak, social aktivitetsudvalg mv.

6.               Eventuelt.

 

Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen 8 dage før generalforsamlingen. Indkomne forslag skal bekendtgøres for medlemmerne ved opslag i klubben senest 5 dage før generalforsamlingen.

Bestyrelsen opfordrer medlemmerne til at deltage i generalforsamlingen og der vil i lighed med tidligere år bliver serveret brød og pålæg samt kaffe og te.

 

Med venlig hilsen

 

Bestyrelsen i Brøndby Ro- og Kajakklub.

 

 

 

 

Søndag d. 17. oktober har klubben brug for din hjælp.

Nu nærmer vinteren sig og det kunne være dejligt, om vi kan få ryddet lidt op i klubben samt ordnet nogle småting.

Kom og vær med til at gøre din klub et rart sted at være.

Vi skal bl.a. have ordnet følgende:

· Sætte havemøbler væk
· Rydde op i bådehallen (Sten Olsen ved hvad der skal laves i bådehallen)
· Hente vores stjålne borde/bænkesæt. Svend-Erik ved hvor de står.
· Køre nogle gamle tur-kajakker på ”lossepladsen.
· Fjerne et fjernsyn fra væggen i motionsrummet.
· Hjælpe Rudi med en inrigger


Det tager højst et par timer og som tak for hjælpen giver klubben frokost.

Vi mødes kl. 10 i klubben og slutter af med frokost ved 12 tiden.

Tilmelding til Henrik på ha@brkk.dk

Vi glæder os til at se jer.

Venlig hilsen

Bestyrelsen.



PS: husk standerstrygning søndag d. 31. oktober 2010 - følg med på hjemmesiden.

 

 

 

Vi ses til standerstrygning og kanindåb søndag d. 31. oktober 2010.
 

Kære alle sammen.


Ro-sæsonen 2010 går på hæld og det betyder, at vi skal holde standerstrygning og kanindåb – ganske som vi plejer. Mød dine venner til en hyggelig søndag eftermiddag der byder på forskellige oplevelser som du kan læse af programmet.
Vi håber du bliver og spiser med. Husk det er nødvendigt at tilmelde dig senest mandag den 25. oktober 2010, hvis du gerne vil spise med.
 

Program
 

KL. 13.00 alle der ønsker at slutte sæsonen af med en lille rotur mødes. Alle kaniner fra forårets- og efterårets roskole skal ligeledes møde op.


Kl. 13.30 Alle kaniner og de der skal på vandet klar til en kajaktur. Husk at klæde dig efter vand temperaturen. Herefter ror vi en tur. Alle er velkomne til at ro med. Det bliver en kort tur.


Kl. 14.30 Alle kaniner slutter af med en vending/rul eller en wet exit foran klubhuset – herefter er de døbt.


KL. 15.30 pokaler uddeles, dåbsbeviser uddeles, formandens tale, der fortælles om årets ture og du kan se billeder på storskærm fra årets ture, hyggeligt samvær mv. Årets klubkammerat stryger flaget.


KL. 17.30 Middag for alle tilmeldte. Husk at tilmelde dig hos Susanne Larsen på sl@brkk.dk . Sidste frist for tilmelding er mandag d. 25. oktober 2010.
Traditionen tro byder klubben på Cognac og Bailey til kaffen og teen.
Bestyrelsen håber, at så mange som muligt vil komme og være med til at gøre dagen festlig og fornøjelig.
Husk at alle er velkomne. Også venner, ægtefæller, kærester, børn, bedstemødre- og fædre, hunde mv.
 

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

 

 

 

Hjælp til standerstrygning


Klubben kunne godt tænke sig lidt hjælp til standerstrygningen søndag d. 31. oktober 2010.

Så hvis du har lyst, må du meget gerne hjælpe med et af nedenstående punkter.

· Kaffe og the brygning. Her skal vi bruge et par stykker til at møde op en halv time før programmet går i gang – dvs- mødetid kl. 14.30

· Bage lidt kage eller andet godt.

· Dække bord til aftensmaden

· Hjælpe lidt med oprydningen før vi går.

Husk det er kun i fællesskab vi får en god klub, så giv venligst en hjælpende hånd.

Du bedes kontakte Karin Levinsen på kl@brkk.dk. og oplyse om du vil hjælpe med en af punkterne.

Vi glæder os til dig.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

 

Førstehjælpskursus

C:\Programmer\Microsoft Office\MEDIA\CAGCAT10\j0186002.wmf

Kan du førstehjælp?

Ellers var det måske på tide at lære det. Husk også at et 20 år gammelt kursus ikke er nok i dag. Et førstehjælps kursus skal fornyes hvert 3. år for at være gyldigt. Klubben afholder derfor et gratis 6 timers kursus for alle medlemmer.

Det sker søndag d.

10. oktober 2010 klokken 9-15

Du skal medbringe et tæppe eller håndklæde da du ved nogle af øvelserne skal ligge på gulvet.  Det er det eneste du skal medbringe udover godt humør da klubben giver frokosten denne dag.

Kom og lær noget nyt eller få opfrisket gamle færdigheder. Kurset gennemføres ved minimum 12 tilmeldinger. Der kan max deltage 16-18 personer.  Tilmelding til Susanne på susanne.larsen@gmail.com eller 29904199 senest den 30/9 -10.

Hilsen

Susanne

OBS. Da vi måtte aflyse sidste gang på grund af manglende tilmeldinger inviteres medlemmerne fra Vallensbæk d. 12. september hvis holdet ikke er fuldt.

 

 

 

Tryggevælde

-Fælles klubtur for hav-og turkajakker

Selvom denne tur plejer at være i foråret skal i snydes for den i år, så den 12. september tager vi på klubtur til Tryggevælde å. Vi tager afsted søndag morgen, hvor vi mødes i klubben klokken 9.00. Vi forventer at være hjemme igen tidlig søndag aften.

Dem der har været med før ved at dette er en rigtig hygge tur. Alle kan være med og vi tager den tid det tager. Det er muligt for alle frigivne at deltage også selvom de ikke har nået de 100 km. Så kom og vær med.

Vi starter som vi plejer ved parkeringspladsen ved Strøby Egede og så ror vi ned til rastepladsen, hvor vi kravler i land og spiser vores medbragte frokost. Selvom det er sent på sæsonen regner vi med at den meget regn gør at vi sagtens kan ro hele vejen

Tilmelding kan ske til Susanne (susanne.larsen@gmail.com) senest d. 10 september

Vi deles som altid om udgifterne til transport.

Hilsen

Lone, Mads og Susanne

 

 

 

Suså tur

-Fælles klubtur for hav-og turkajakker

Fra den 18.-19. september tager vi på klubtur til Suså ved Næstved. Vi tager afsted lørdag morgen, hvor vi mødes i klubben klokken 8.00. Vi forventer at være hjemme igen søndag aften.

Dem der var med for et par år siden vil vide at dette er rigtig hyggelig tur, hvor man oplever en flot å dal. Oprindeligt har det været en stor å hvor vikingeskibene har kunnet gå op ad, men med tiden er det vokset godt til så, man nu ”kun” har en å der er velegnet til kajakker og kanoer. Tystrup/Bavelse søerne kan dog også vise tænder, hvis vinden er rigtig, som vi opleve for et par år siden.

Vi regner med at vi ror ud til en af naturpladserne i Tystrup sø og overnatter, men dette afgøres selvfølgelig som altid af vind og vejr. Den næste dag ror vi til Næstved. Alt i alt er det en tur på ca. 40 km.

Selvom etaperne kan virke lidt lange for nogle af vores nye roer skal man tænke på at det er på åer og søer. Det er derfor ikke lige så hårdt som på havet. Vi følges ad og tager det stille roligt alt efter deltagerne. Det er også muligt for holdene fra roskolerne i foråret at deltage på denne tur.

Tilmelding til Susanne (susanne.larsen@gmail.com) senest d. 09 september (obs. Vi skal nå at kunne købe nr. plader til deltagerne (de koster 100,- per mand)

Vi deles som altid om udgifterne. Vi vil som minimum skulle køre i 2 biler. Da dette er en tur med overnatning giver klubben et tilskud til turen

Hilsen

Svend-Erik og Susanne

 

Holbæk

Macintosh HD:Users:karenhoi:Desktop:holbækfjord.jpg

Tur til Holbæk Fjord/Isefjorden

For et par år siden havde et par af klubbens medlemmer en vellykket tur til Holbæk Fjord og omegn.

Jeg havde lyst til at prøve at gentage succes´en med en søndagstur i roligt tempo i smukke omgivelser . Jeg  har fået lov til at låne 4-5 havkajakker i Holbæk Roklub . Svend-Erik der er en meget erfaren roer og kender af de danske farvande tager med.

Søndag den 4. September.

Jeg forestiller mig at vi tager fra klubben kl. 8.00, så vi kan være i klubben og blive lukket ind af Henning ca. kl. 9.00 . Jeg forestiller mig en tur på ca. 5-6 timer , og hertil skal lægges hjemtransport.

Hvis der er en eller flere der gerne vil låne en turkajak , kan det sikkert også lade sig gøre. På den måde sparer vi traileren, hvis ikke der er nogen der kan køre den, og desuden får vi mulighed for at besøge en anden klub og se, hvordan man gør andre steder. De vil gerne besøge os  og ro en tur ved en anden lejlighed.

Afhængigt af vejret og vinden kan vi , hvis det er meget blæsende, ro en tur ned i Bramsnæs Bugt i bunden af Isefjorden , en tur på ca. 24 kilometer i alt.

Hvis det er mere vindstille kan vi sejle nordpå ud gennem fjorden og følge i farvandet på færgen til Orø og sejle et stykke øst om øen forbi nogle små holme sydøst for øen og evt. ind i det smukke Vellerup Vig. Der er lidt lavvandet i dette farvand, så det er bedst at tage den sidstnævnte tur ved højvande, hvis vi kan ramme det.

Krav til deltagelse: Det er en niveau 1-tur , og hvis vejre er for hårdt, dvs. hvis der fx viser sig at blive hård vind, vil jeg aflyse turen. Det er for de ikke-hardcore, der godt kan lide at ro stille og roligt i et ikke for krævende farvand og gerne vil nyde naturen imens. Måske kan vi opleve at se marsvin eller store rovfugle på turen. Desuden skal man have et EPP2-bevis (det bevis vi får efter endt kajakkursus) som man kan fremvise i Holbæk .

I må meget gerne melde jer senest den 30 august til undertegnede, og om I evt. kan stå for transport og så vil jeg tilmelde de første 4-5 personer der melder sig (hvis der overhovedet bliver nogen).

Karen Høi

41 65 72 57 karhoi@ioc.dk  eller k.or.karen@gmail.com

 

 

 

Nysted Roklub inviterer til havkajaktræf i weekenden 18.-19. og 20. juni 2010.

Nysted Roklub arrangerer for 3 år i træk et uformelt træf for havkajakroere med udgangspunkt fra Nysted Roklub.
Benyt muligheden for at stifte bekendtskab med nyt rovand, leg turist i den smukke købstad Nysted og mød andre engagerede havkajakroere.
Arrangementet er gratis. Vi opstiller rammerne og deltagerne fylder dem ud.

Der er mulighed for teltslagning på plænerne omkring Nysted Roklub og Nysted Sejlklub. Roklubbens faciliteter; opholdsrum, bade og køkken stilles frit til rådighed.
Under hele arrangementet vil der være mulighed for køb af øl/vand, kaffe/the og hvis vi er heldige gode hjemmebagte kager.

Vejledende program:
LØR morgen kl. 09.00 velkomst og orientering om praktiske forhold.

LØR formiddag arrangeres fælles niveauinddelte roture. Om eftermiddagen vil vi som noget nyt forsøge os med en kajak-handlebane i stil med banerne benyttet til DM-havkajakteknik.

LØR aften tændes fællesgrillen og vi hygger os med egen medbragt grillmad.

SØN formiddag fællestur eller leg og teknik med fokus på rul og avancerede styretag.

SØN fra kl. 13.00 Åbent Hus arrangement i forening med vores nabo Nysted Sejlklub. Interesserede vil få mulighed for at prøve robåde, havkajakker og sejljoller. Vi håber at Roneklint Kajakcenter i lighed med de tidligere år vi være til stede med demotrailer med nye havkajakmodeller og udstyr.

Ved Åbent Hus arrangementet vil der være mulighed for køb af grillpølser.
Alle interesserede er velkomne.

Tilmelding til Jesper Wielandt e-mail: jeswielandt@msn.com eller på tlf. 30 28 67 34.


 

 

 

Fælles klubtur for hav-og turkajakker

Fra den 12.-16. maj bliver der mulighed for at tage med klubben til Gudenåen og deltage i Gudenå explorer. Vi tager afsted onsdag aften så vi er klar til at tage af sted i kajakkerne torsdag formiddag kl. 10.30, når arrangementet starter.

Først hedder det Tåning Å og Mossø og derefter følges Gudenåen nordpå til udløbet ved Tørvebryggen i Randers. Her ankommer man søndag den 16. maj kl. ca. 16 sammen med alle de andre. Der vil være organiseret transport tilbage til Skanderborg af os og vores kajakker. Dette koster 300,- per person inkl. kajak.

1. etape Skanderborg - Ry ca. 28 km.

2. etape Ry – Silkeborg ca. 18 km.

3. etape Silkeborg – Bjerringbro ca. 39 km.

4. etape Bjerringbro – Randers ca. 33 km.

Selvom etaperne kan virke lidt lange for nogle her først på sæsonen, skal man huske at det foregår på en å og på søer. Det er derfor ikke lige så hårdt som på havet. Vi følges ad.

Udover udgifterne til transport fra Randers til Skanderborg vil der være udgifter til turen fra klubben til Skanderborg, som vi fordeler mellem os. Man har mulighed for at overnatte på forskellige niveauer, om det skal være primitivt, komfort eller wellnes, vælger man selv og man betaler selv.

Læs mere på:  http://www.gudenaa-explorer.dk/default.aspx?id=m7s0

Tilmelding til Søren (sorencarlsen2610@hotmail.com) eller Susanne (susanne.larsen@gmail.com) senest d. 20 april (obs. Man skal også tilmelde sig til DGI)

Hilsen

Søren og Susanne

 

Kbh havn

 

Søndag d. 30. maj - Endagstur til Københavns Havn

Niveau: Alle

Mødetid i klubben kl. 9.00 hvor vi pakker trailer sammen inden vi kører til slusen.

Ankomst Brøndby kl. 15.00 – 16.00

Kontakt og tilmelding Karin Levinsen – kale@dpu.dk senest d. 25 maj.

Medbring rotøj så du kan holde varmen og en vindtæt jakke – der kan godt være kolde vinde selvom det føles som hedebølge på land.

Medbring skiftetøj hvis I går hen og bliver våde ;-)

Kaffe, kage, madpakke – vi går i land ude på Holmen og spiser frokost. Det plejer at være superhyggeligt.

Jeg glæder mig til at høre fra jer

Med venlig hilsen Karin

 

mønsklint

 

Søndag d. 6. juni - Endagstur til Møns Klint

Niveau: Niveau (I-II): Afhænger af vejr og deltagere

Mødetid i klubben kl. 7.00 hvor vi pakker trailer sammen, inden vi kører.

Ankomst Brøndby kl. 17.00 – 18.00

Kontakt Karin Levinsen – kale@dpu.dk senest d. 30. maj.

Tilmelding på Klub forum på vores hjemmeside.

Medbring rotøj så du kan holde varmen og en vindtæt jakke – der kan godt være kolde vinde selvom det føles som hedebølge på land.

Medbring skiftetøj hvis I går hen og bliver våde ;-)

Medbring mad og drikke så du kan holde en hel dag. Guf til at spise på vandet – her er en blanding af rosiner, nødder og chokolade eller energi-bar rigtig godt. Husk drikkevand så du kan drikke mens vi ror. Kaffe, kage, madpakke – vi går i land ude på klinten et sted og spiser frokost. Det plejer at være superhyggeligt.

Jeg glæder mig til at høre fra jer

Med venlig hilsen Karin

 

Orø

 

Lørdag d. 12. - søndag d. 13. juni 2010

Denne tur er kun for havkajakker.

Isefjorden byde på mange smukke oplevelse i en kajak. Derfor går turen rundt om Orø på en todages tur med pakkede kajakker. Lørdag aften slår vi lejr på en af de fine pladser der ligger i området enten på Orø eller vest for Orø på fastlandet hvor pladserne Bognæs og Kongsøre er rigtig fine. Den endelige rute vil afhænge af deltagere og vejr, men forvent en samlet tur på 25 – 35 km fordelt over to dage.

Turen er niveau 1 tur, dvs. frigivne roere med 100 km i armene. Vi vil tage hensyn til vind og vejr og tilrettelægger efter deltagernes form. Isefjorden er rimeligt godt beskyttet, men på nordsiden kan havet godt vise tænder når det blæser

Dagsdistancerne vil være i størrelsesordenen 15-25 km. Med godt vejr er der rimelig til hygge og lejrstemning og dem der er vilde i varmen kan lege videre i kajakken.

Afgang fra klubben lørdag kl. 08.00. Hjemkomst søndag ved 18-19 tiden.

For alle der endnu ikke har prøvet at pakke en kajak, så hold øje med kursus der holdes i maj måned i klubben,

hvor du kan få vejledning til udstyr og pakning.

Max 12 personer.

Tilmelding og kontaktperson på klubforum
 

 

Sydfyn

Sommeretur til Det Sydfynske Øhav

Fredag d.20. - søndag d.22. august 2010

 

 

 

Turen går til det Sydfynske Øhav. På de fleste af de lidt større øer er der primitive overnatningspladser.  Den endelige rute vil afhænge af deltagere, vejr mv.  

Info om Øhavet:  http://www.sydfynskeoehav.dk/index.php?pid=34

Turen er en niveau  2  tur, dvs. frigivne  roere med en del km i armene, som kan ro også i lidt modvind og blæst.

Dagsdistancerne vil være i størrelsesordenen 15-25 km afhængigt af vejret (fredagen kortere). Målet er en 5-6 timers roning  pr. dag.  Vi satser på at tilrettelægge turen så der evt. kan padles på flere niveauer, hvis der er deltagere til det. Enten så vi ankommer tidligt til lejrpladsen så de der gerne vil have lidt ekstra km kan ro 2-3 timer mere, eller så vi ror i 2 hold ad forskellige ruter.

Afgang fra klubben fredag  kl. 13 – så vi er på vandet i ved Fyn ca. kl 16. Hjemkomst søndag ved 18-19 tiden.

Kontaktperson: Gert tlf. 23485729 / gj@brkk.dk/ og forum på hjemmesiden

 

IGANG

intern

INTERN FRIGIVELSE TIL HAVKAJAK

For allerede frigivne turkajakroere, som ønsker frigivelse som BRKK havkajakroer

Går du med tanker om at springer ud af skabet? Eller vil du blot udvide dit repertoire?

Så her er der en mulighed.

Lørdag d. 5. juni kl. 10:00 til 15.00 evt. endnu et par aftentimer.

(hvis alle, der evt. melder sig, kan i samme tidsrum tirsdag d. 1. juni vil det være mig en stor hjælp at afvikle det der. Men som udgangspunkt lør, d. 5. juni)

Indholdet bl.a.

- Hvad er en havkajak. Forskellige pagaj typer – hvorfor?.

- Siddestilling og indstilling af fodpedaler.

- Gennemgang af basisroning,  forlæns og baglæns, drej på en tallerken,

   sidelænsforflytning osv.

- Kantning af kajakken. Hvad er det og hvorfor.

- Kontrolleret wet-exit.

- Makkerredning og selvredning.

- Tage en på slæb. Korte slæbelinjer og lange slæbelinjer hvorfor og

  hvornår.

- Roadfærd i grupper.

- Kendskab til faremomenter ved havkajakroning.

- Hensigtsmæssig beklædning

Kontakt Andy Foran inden den 1. maj 2010. af@brkk.dk

 

Introduktion til grønlændervendinger


Hvornår? 2 søndage kl. 17.00. – 19:00 d. 14. marts. og d. 21. marts. 2010
Hvorhen? Nørregårdsskolen. Horsedammen 42, 2605 Brøndby
Begge dage mødes vi i klubben. 1. gang kl. 15.15 og 2. gang kl. 16:00
Begge dage slutter vi i klubben for at pakke kajakker og grej væk.
Hvad har du med? Våddragt, skiundertrøje, (ellers kan man ikke holde varmen i vandet) Gerne neoprensko. Dykkemaske som dækker næsen eller svømme briller og næseklemme. Drikkelse og lidt at spise. Håndklæde.
Forudsætninger. Du er medlem af BRKK og er blevet frigivet til Havkajakret 1.
Du kan ikke rulle eller måske kan du blot rulle ½ vejs rundt og falder ned igen!
Antal deltagere. Maks. 8

Programmet.
Indholdet er delt over de 2 aftener.
Den første aften arbejder vi som udgangspunkt uden pagaj. Har Det drejer sig, om at kroppen skal lære. Vi bruger teknikker og enkelte redskaber. Vi arbejder i makkerpar og lidt individuelt.

1. gang:
- Afklaring af forventninger til kurset (i klubhuset).
Hvorfor grønlænder vendinger? Er det overhovedet nødvendigt.
Hvad kan være en succes oplevelse for dig den enkelte deltager?
- Øvelser med henblik på at skabe fortrolighed i vandet samt at indlære centrale
bevægelsesprincipper. Antallet af fortrolighedsøvelser med hovedet under
vandet afgøres af deltagernes forudsætninger.
- Øvelser med fokus på overkroppens og hovedets bevægelser og derved
hoftevrik. (Måske har du forudsætningerne til at prøve med en pagaj).
Vi arbejder både individuelt og i makkerpar.


2.gang:
- Opvarmning
- En kort gentagelse af den førsteaftenens sidste øvelser.
- Træning med pagaj. Der arbejdes både individuelt og 2 og 2, alt efter
Kompetencen.
Instruktion v./ Andy Foran (tlf. 6185 6184) & Jørgen Nielsen

TILMELDING. Først til møllen via: www.brkk.dk - Forum - Arrangemeter og Aktiviteter - Intro til grønlændervendinger

 

 


 navigation

Den 23. marts fra kl. 19:00 til ca. 21:30 vil der i klubben være kursus i

Havkajaknavigation

INTRODUKTION TIL NAVIGATION & BRUG AF KORT OG KOMPAS  I  HAVKAJAK

Hvad er nødvendigt at vide om navigation for at ro havkajak?

Ud over diskussion af ovenstående vil følgende emner blive berørt:

        Kort

        Stedangivelse

        Kompasset

        Basis navigation

        Opgaver og eksempler

Medbring kompas lineal og blyant.

Kom i god tid, få en sludder med klubkammerater og en kop kaffe inden foredraget starter kl: 19.00.

Tilmelding på Forum under Arrangementer og aktiviteter senest d. 21. marts

Med venlig hilsen

Jørgen Jean Nielsen

 

 

 

 

 

Ældre indlæg kan ses her

 

 

 

Kajakhotellet   GreenlandPaddle   Dansprint   Kano & kajakbutikken   Kajakhuset
Brøndby ro- og kajakklub  Svingelstien 10  2660 Brøndby Strand