|
Turberetning:
Holbæk Fjord, Orø, Vellerup Vig
Den 30.
august lånte vi (dvs. Svend-Erik, Aino og
undertegnede) kajakker i Holbæk Kajakklub og sejlede
en tur ud langs fjorden. Vi ankom først ved totiden,
da klubben selv skulle bruge bådene til et
arrangement forinden samme dag. Næstformanden Per
tog venligt imod os og udpegede generøst klubbens
nyindkøbte glasfiber-havkajakker og ditto pagajer,
som vi kunne låne, hvilket dog kun Aino og
Svend-Erik benyttede sig af. Jeg tog en lidt ældre
plast-model af hensyn til eventuelle sten.
Han havde oven i
købet lamineret to kort til os med oversigt over
havdybder og skær i farvandet, og han instruerede os
lidt i hvordan vi skulle undgå de værste stenede
områder, hvilket vist sig at være en stor fordel.
Især rundt om Orø er der et meget stenfyldt farvand.
Indtil for nylig
har der stort set kun været aktiviteter omkring
turkajakkerne, hvilket er ret uroligt når man tænker
på, hvilket farvand klubmedlemmerne har at ro i.
I første omgang
sejlede vi langs sejlrenden over til Orø Havn, hvor
den lille færge fra Holbæk lægger til. Vi mødte et
par sommerhusbeboere, som oplyste at der bor ca.
1500 fastboende og ca. det dobbelte om sommeren på
den kun 14 km2 store ø. Havnen er lillebitte; der
var ikke så meget som en iskiosk, hvilket Aino og
Svend-Erik jamrede meget over. Et par drenge stod
og fangede krabbe fra molen og et ældre ægtepar
beundrede højlydt den kæmpe præstation de åbenbart
syntes det var, at vi kom roende ved egen
muskelkraft. …
Øen i midten af fjorden er Orø.
Efter en pause og
lidt frokost roede vi videre sydøst forbi nogle små
ubeboede malurtbevoksede holme, kun beboet af køer m
sommeren: Lindholm og Rørø.
 På
Rønø
Der var VIRKELIG
lavvandet lige syd for Orø, og kun fordi det var
højvande, kunne vi passere igennem og skulle kun
vade et enkelt sted hvor der var mange
muslingebanker i de lave vand. Ved lavvande kan man
gå langt ud i fjorden.
Vi fortsatte ned i
bunden af Vellerup Vig der ligger på den modsatte
side af fjorden, en virkelig idyllisk lille plet. Et
par sad på dækket af deres sejlbåd og nød et glas
rødvin. Jeg spejdede ind på bredden efter et
lillebitte skur af et sommerhus hvor jeg tilbragte
en uge hver sommer i en stor del af min barndom der
ellers blev afviklet ved Vadehavet, og hvor vi lå og
plaskede rundt i robåd og fangede krabber. Men det
var vist revet ned nu. Solen bagte og der var stort
set vindstille på hele turen.
 Vi
lægger til i Orø havn
På vej hjem
krydsede vi lige over fjorden og Aino og S.-E. fik
udvekslet dykkerhistorier fra de 5 have og diverse
rulleskøjte-anekdoter (hvordan får de tid til alt
det), mens jeg mediterede for mig selv lidt bagude.
Lige pludselig fik vi ret travlt, selv om vi havde
forsikret hinanden om at vi havde GOD TID - Det
viste sig nemlig da jeg ringede til Per, at han
ønskede at vi afleverede nøglen senest 19.45 og på
det tidspunkt var klokken ca. 18.00 og vi befandt os
ca. 12 km fra havnen og klubhuset. Hvad vi ikke
havde gjort, hvis ikke vinden og strømmen havde
været med os.
Men Svend-Erik der
jo er en garvet tur-roer og Aino ikke mindre, der
var en haj til at finde ud af hvor vi skulle dreje
ind rundt om næsset og følge bøjerne, hvilket var
ret nødvendigt da der også på vej hjem var områder
med ca. 15 cm lavt vand. Hun sørgede for at vi lige
præcis nåede det ved at ro i spidsensom omfanden var
i hælene på hende.
Faktisk var det
Aino, der fik ideen til turen, fordi hun egentlig
havde planlagt at tage turen rundt om Orø alene men
det blev dog ikke til noget pga. vejret den dag, hun
havde lejet en kajak.
Hun sprintede af
sted de sidste 5 kilometer, så undertegnede måtte
hænge i med tungen ud af halsen for at følge med. og
navigerede suverænt ind og ud mellem holme og næs
selv om det ude på vandet kan være særdeles svært at
se hvor man skal navigere hen, når hele landskabet
synes at flyde ud i ét med horisonten og vandlinjen
foran ens øjne.
Så vi nåede ind
forbi alle de små lave huse langs kysten i havnen
der set fra vandsiden stort set ser ud som den kunne
have gjort for 100 år siden, bortset fra nye
boligblokke længst ude i den østligste bydel og
nogle hvide lave bygningskomplekser på vej ud af
fjorden. Vi ankom i glødende aftensol og fik lov til
lige at tage et 5 min. brusebad i det helt
nyrenoverede klubhus, mens Per satte bådene på plads
for os.
En vidunderlig
tur. Danmark skal i det hele taget ses fra
vandsiden, hvor der står brede bøge og ligger små
charmerende stråtækte huse lige ned til bredden, og
hvor det ikke kan ses, hvor meget landskabet er
plastret til og mangfoldigheden i den danske natur
er forsvundet på grund af stordriftslandbrug med
enorme gylletanke, parcelhuskvarterer, storcentre,
motorveje og asfalt alle vegne.
Vi fik roet i alt
22 km.
Karen Høi
 
|
