Elisabeth & Rudimøns klint 033tryggevælde å 029IMGP0504

Brøndby ro- og kajakklub

HomeAktiviteterOm BRKKBliv medlemKlubforumKalenderVinterroningRoskoleHavkajakInriggerTurkajakBillederArtiklerSvømmehalVind & bølger
 

DEN AFTEN JUSTINE CURGENVEN OG FREYA HOFFMEISTER BESØGTE KØGE BUGT

 

Det er sommer, det er lyse aftner og vi er midt i ro sæsonen. Hver mandag er vi nogle stykker der lægger ud på en af ugens klubaftener. I aften er det Stig, Sten, Allan, Flens og jeg der ror ud i hver vores havkajak.

 

Af Veronika Saabye Flensborg 

 

 

Køge bugt og havnebassinet har lige været lukket pga. at regnen har fået spildevandet til at løbe over og ud i havn og bugt…

Jeg frygtet lidt at vores mandag aften stævnemøde er udelukket pga. kolibakterier i vandet. Men midt på dagen var der igen grønt lys for vandlege J

Vandet er lidt koldt efter mange dage med regn og der er da en lille bitte smule vind, men vi er alle glade for at være på vandet igen og samtalen går livlig, der snakkes kajak, teknik og udveksles røverhistorier. 

 

Efter et lille stykke tid valgte Stig og Sten at ro videre, Allan, Flens og jeg blev liggende midt i Køge bugt .  Vi har set diverse klip med Justine Curgenven og Freya Hoffmeister, og noget inspireret går vi ellers i gang med avanceret akrobatik. Jeg har da også noget at bevise efter at jeg har pralet af at jeg sagtens kan stå i kajakken. Heldigvis har jeg ikke nævnt noget om at det skal vare længe og se graciøst ud. Efter at Frk. hidsig har overtaget min krop et par gange, kom jeg da også op at stå (nogle korte sekunder).

 

Tiden går stærkt… og vi nyder vores leg. Der er da også øvet håndrul, cowboyentry, sculling, alm. rul og rul med grønlæderpagaj, makkerredning m.m..

 

Imedens vi sådan ligger her og leger kommer

Svend- Erik forbi i turkajak og ikke ret længe efter kommer Tonny og Lisbeth. Vi får alle en sludder for en sladder, og er alle skønt enig i hvor fantastisk vi har det. 

 

Som jeg ofte gør når jeg sidder her i ’min’ kajak tænker jeg på sidste efterår og roskolen. Hvor bange jeg var og overbevist om at jeg ALDRIG kom til at klare eller kunne lide havkajakroning.

Jeg tror Jørgen brugte minimum 10 min. bare på at overtale mig til en wetexit.

Og nu knapt 340 km senere… Så må jeg sig at jeg elsker det… Jeg er oprigtig lykkelig, også selvom frygten banker på af og til.

Jeg er godt kold efter at have været meget i vandet så jeg ror ind til land for at tage lidt tørt tøj på inden vi ror hjem, glad og tilfreds over at Flens har lovet mig en rojakke.

Før vi ror hjem fisker jeg frem en pose med mandler, tørrede abrikoser og et par nektariner…

Vi er alle enige i at det aldrig har smagt så godt før.

 

Vel tilbage i klubben møder vi en flok roere på vej ud og madklubben er i fuld gang med at lave mad. Vi får vasket kajakker og ryddet op. Nu glæder jeg mig til et varmt bad.

 

Jeg har lovet Susanne at hjælpe med at pakke kontingentopkrævning og nyhedsbreve til alle klubbens medlemmer. Så aften afsluttes i selskab med Gert J, Svend Erik, Allan, Flens og Susanne, en stakke kuverter og verdens bedste chokoladekage.

 

Klubben syder af liv og der kommer og går nogen hele tiden.

Kl. 23.00 siger vi farvel og aftaler at mødes lørdag til tur og grillhygge bagefter..

Nok en klubaften er over, og jeg er træt og tilfreds.

 

 

Foto: Flens

 

Det er en helt særlig følelse at ligge der ude i det blå, bruge kroppen, ha det sjovt og have følelsen at man mestrer lidt mere for hver gang man er ude. Alle er glade og deler villig ud af sine erfaringer. Hvis du endnu ikke har mødt op til en klubtaften er det bare at komme i gang. Vi mødes i klubben sådan at alle er klare PÅ vandet kl. 17.00, mandag aften.  Nogle aftner ror vi, andre igen bruger vi til leg og teknik.., men der er altid tid til et stop med lidt snacks og måske en tår kaffe.

 

Vi ses på vandet

Veronika

Veronika i perfekt Freya Hoffmeister stil  

Foto: Allan Kjær

Allan i en perfekt rul m/grønlænderpagaj.

Foto:Flens

Flens i rul Foto: Allan Kjær

Foto: Flens

Sjov og ballade.

Foto: Allan Kjær

 

 

 

 

 

Kajakhotellet   GreenlandPaddle   Dansprint  Kano & kajakbutikken   Kajakhuset
Brøndby ro- og kajakklub  Svingelstien 10  2660 Brøndby Strand